mandag den 26. november 2007

Sprogforstoppelse

Mit sprogcenter er forvirret. Efter at have været oversætter, taler og storesøster på lige dele tysk og dansk non-stop siden fredag aften, futter mine ord rundt som en sending sædceller. Nogle tummelumser rundt om sig selv i en halt dans og kommer aldrig ud af stedet, men står i vejen for de andre. Meget få rigtige ord når frem i tide. Det gør til gengæld en del af de mærkelige ord. Alt hedder ums og ims. Når jeg normalt tænker på engelsk, så er slutresultatet et hoved fuldt af John Cleeser, der marcherer rundt med forbinding om hjernen og råber 'Don't mention the war' og 'Ibz flaand ymz Zak Hohenzoller gewesen, ja?!'

Ingen kommentarer: