valg-fri

Der er ikke flere valgmøder på mit TV. Ikke mere hønserøv fra Pia K, ikke mere råben fra Enhedslistens unge forkvinde (som Bent Betjent kom til at bede om at hente ham en kop kaffe. Gad jeg nok godt at ha overværet). Ikke flere lange SF-bryster og frem for alt: Ikke flere møder oppe i min bestyrelse om, hvorfor fjernsynet havde valgt at sætte den røde fløj til højre på skærmen og den blå til venstre. Det er noget rod, siger jeg. Det er fordi det vender rigtigt for dem, der er inde i fjernsynet, siger Mikkel.

Det har været en hård tid, må jeg indrømme. Ikke mindst fordi mine trommehinder så dårligt tåler alt det hakkeri, men vel mest fordi jeg har kæmpet hårdt for at holde mine dumme kommentarer tilbage.
Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg slet ikke føler for at diskutere politik i timevis og derfor ender det altid med at jeg enten falder i søvn eller udvikler den mest perfide humor. Grimme ticks, valgaftensudvalget fik da jeg sang Internationale.

Valgkamp får det værste frem i mig, dog... hvad var det, det fik frem i Annemette? Jeg vidste ikke at det var der, Agneta fra Abba havde gemt sig så længe. Så kunne hun stå der og være akavet ved siden af ham med de stive øjne.

Så.. nu er der sagt ¨så" og Helles søndermake-uppede hud kan ånde frit igen. Så hold så bøtte med det velfærd. Vi har det lige så godt.
SShhh....SÅ!