YL 52432

Jeg talte med en person idag (igen) og igen slog det mig, hvor meget substans hun rummer og at det er det, der gør, at man får lyst til at vide mere om hende. Måske også fordi det virker helt oprigtigt, når hun spørger til andre. Som om hun både hører efter og har en holdning til det hun hører.

Ikke ligesom dem, der som standardåbning spørger "hvordan går det så?" eller "hvordan har du det", for derefter at gå videre til det, de i virkeligheden har på tapetet uden at vente på svaret. Med god samvittighed efter at have brugt et værktøj, de har fået med hjem fra et eller andet kursus. 

Måske er det fordi jeg har en fornemmelse af, at hendes holdning ofte har både kanter og venlighed, at jeg synes hun er et udpræget positivt bekendtskab. Jeg bryder mig ikke meget om at være i selskab med dem, der partout er imod det de hører, fordi de mener at det vidner om karakter at turde konfrontere og være anderledes, eller dem, der labber alt behagesygt og kritikløst i sig, for enten ikke at blive afsløret for at være uvidende eller fordi de ikke tør stå ved deres egne holdninger - eller ikke gider at engagere sig. 

Måske er det fordi hun har et pænt navn, som jeg kan huske. Det står i hvertfald noteret i listen over gode mennesker. Jeg har skiftet bogen med bilnumre ud.

Jeg synes at de politiske partier er ligesom spejlæg. De flyder sammen på panden. Valget er et valg mellem blommerne i ægget, altså formændene og de mest fremtrædende profiler i partierne og så bliver det ikke så meget et spørgsmål om ideologi og partipolitik, men et personspørgsmål.

Nu passer formændene i flere tilfælde meget godt på deres partier: Pia Kjærsgaard med sammenpressede læber, spids andenæbsnæse og intolerancebriller (og læg mærke til at man aldrig ser hele Pia på billeder. Kun hovedet. Resten af hende og partipolitikken forbliver skjult - godt det samme, for hvis resten er så slemt, som det skræppende hovede, så vil jeg faktisk ikke se resten. )
Naser Khader - den moderne mand i midten, der ikke vil sættes i bås - og slet ikke i Pias bås
Villy Søvndahl - Det sympatiske, sludrevorne ansigt, som egentlig hører til i en anden tid og et hus med lerpotter og piber med McBaren.

Jeg er politisk des-orienteret, eller... det er jeg jo ikke alligevel. Jeg giver bare op og kaster en lille smule op i munden, når de allesammen lyder så vrede hele tiden. Ophidsede og forurettede mennesker er da ikke noget, jeg gider invitere ind i min stue og jeg gider da slet ikke heppe på nogen af dem med mindre de får en ordentlig kamp ud af det. På med boksehandskerne og så få det overstået.
Bare rolig, jeg stemmer, for det er det definerende i demokratiet. Men honestly... Jeg ville stemme på den politiker, der er velformuleret og hvilede i sig selv og sin partipolitik istedet for partout at ryge i flæsket på alle der stillede sig på den anden side at cafe-bordet. Anytime.

På en måde har jeg det med politik som jeg har det med al anden tro: Man skal ikke hverve andre til det og slet ikke slå andre i hovedet med det. Jeg har boet i et område med de sorteste indremissionske og jeg har været sekretær i den lokale kreds af KU, så jeg er ligesom kureret. Og overfølsom.

Derfor er jeg også helt sikker på, at jeg ikke stemmer på Dansk Fjolseparti.
Magen til forstadsros og ligusterholdninger... Sådan nogen, der kigger ud mellem de politiske persienner og forarges. Med dem i stolen ville vi have eskalerende nabostridigheder istedet for varetagelse af samfundets interesser.
Til gengæld synes jeg at de har præsteret årets vits med de der plakater. I begyndelsen troede jeg at der var intelligente og ironiske mennesker, der for at understrege den utrolige uoverensstemmelse mellem DF og ord som 'tolerance' og 'rummelighed' havde skrevet det på med sort tusch.. men nej. Det vits er på DFs regning og mine tæer er krøllet så meget at jeg har neglemærker i hælene.

Hør Mads...

Min gode ven Mads spillede for hele den svenske nation i lørdags. Og min kærestes mediacentre blev selvfølgelig taget i brug for at optage.

VHS er nemlig deporteret til Burundi for good.
Se hele herligheden her via youtube og kig lige ind til Mikkel og se, hvordan en musikhorisont bliver bredere.