fredag den 21. september 2007

Majstillæg

Jeg er træt af majs fra dåse. Min nye kantine har det som fast bestanddel af det de mener er en zuper-zpændende salat, flankeret af icebergsalat med brune kanter og halvfrosne ærter. Tilgiv mig at mit jubelråb udebliver.

80'erne har ringet. De vil gerne have deres kulinariske hit tilbage.
Majs er underligt i salat. Ikke helt grøntsag og ikke helt plastik og det smager ikke rigtigt rigtigt. Ligger underligt i munden og efterlader ikke engang en ærlig tand-kiler som når man spiser rigtige majs fra kolben. Og så er det bare fra før de soltørrede tomaters tid.

Don't get me started on soltørrede tomater.

Ikke for at være den kulinariske pendant til Pia K, men dåsemajs hører bare ikke til.
Jeg forlanger majstillæg, mens jeg levende kan forestille mig at Pia gerne vil krone dåsemajs til det mest danske på linie med stjerneskud, men hun er jo også så tolerant.
Mit majstillæg må gerne udbetales i speedmarkers, forresten... Jeg skal ud og tegne på valgplakater.

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

.. er par ord med på vejen fra en som bruger den samme zuper-zpændende kantine.

"Sovs"... der er hva' denne kantine kan servere. Alt er rullet rundt i, vendt i, bagt i eller overhældt med en tyk klistret substands. Det er jo nok en effektiv måde at skjule på at kødet er tørt, men..... så er det jo godt der er såden en faktisk dåse-salat bar.

Linda sagde ...

Findes der noget mad på dåse/glas, som kan forsvares? De der champignon, som er slatne og har mystisk farve? Fersker, som smager en lille bitte smule af forrådnelse og fester fra 82? Skinke, som ser så klamt og farvestofbefængt ud? Det værste er færdigretterne på dåse. Mad, der er så uappetitligt, at man er nødt til at gemme det væk i uigennemsigtig emballage. Vi ved allesammen, at det er affaldsprodukter, man har tilsat e-numre og stivelse. Føj!