onsdag den 30. juli 2008

Perler for svin

I år er der åbne døre for næsten alle dem, der gider at læse til akademiker. Det er ikke ret mange og Jacob Lange, der altid udtaler sig om studier og studerende, mener, at det netop er fordi de unge ikke gider bruge tid på at fordybe sig i studier og dygtiggøre sig, når de kan tjene de hårde penge i hårdere fag meget hurtigere. De kan ihvertfald prøve. 

Sangen, som hele tiden var baggrundsmusik for mig, da jeg læste på humaniora dengang i 90'erne var 'Man kan fodre svin med humanister'. Nu må den tekst vist ændres til 'Man kan fodre svin med dem, der 'lige er ved at have gang i et projekt'', hvis vi altså kan finde en, der er villig til at om-forfatte teksten uden at kræve en akademikers årsløn for projektet. 

Men hey... det luner mig et eller andet sted, for selvom det er nærliggende at tolke som ugidelighed og curlinggenerationens ankomst, så er det også et tegn på, at det nu bliver mere og mere vigtigt, hvem man er, istedet for hvad man er. 
Forhåbentlig ændrer det evige spørgsmål ved suppe-steg-og-is-bordet sig også, så de unge slipper for at skulle svare på 'nå, og hvad laver du så?' og den evige 2'er: 'Kan man leve af det?'. 

torsdag den 24. juli 2008

Let the music play

Der stod jeg med tråd på programmet og var så frisk som man kun kan være, når man er vågnet 57 gange i løbet af natten fordi man er bange for ikke at høre vækkeuret. Spinningdeltagerne var skarpe, undtagen dem, der havde fået t-shirten omvendt på. Sådan næsten spejderfriske, faktisk. 
Spininginstruktøren sætter flasken i flaskeholderen, trækker maven ind, indtager podiet, skuer ud over flokken, tænder for anlægget.  Tænder for anlægget. Prøver igen at tænde anlægget. Hvisler.  Stiger ned af podiet, går om bag anlægget for at finde forklaring på ulydigt anlæg. Konstaterer morgenvægring. Intet liv. 
Nul strøm. 
Hvis jeg var terrorist ville jeg gå efter el-nettet (Eller Dankortterminalerne. Der er ikke noget, der kan drive folk så meget fra koncepterne som når Dankortet er nede. Danmark handlingslammet).  Nu var jeg jo instruktøren, så jeg tænker straks på fejl 40. Der må være noget, jeg har overset eller et ritual, jeg ikke kender fordi jeg kun er morgenvikar. Fejl 40 efterforsket. 
March ud for at hente en voksen. 

Resultatet bliver, efter at både en voksen og en mand har været på sagen, at det bliver konstateret, at der ikke er strøm til anlægget. Og så står man der som morgenfrisk instruktør med en flad fornemmelse. Ikke bare af 'Det kunne jeg godt have fortalt jer' men også af at være blevet snydt gevaldigt efter at have roteret som grillkylling en hel nat og springe ud af sengen klokken 05.30. Tjikkerlikker. 

Gentagne opfordringer om at synge selv eller at køre timen uden musik gjorde ikke ideen bedre. Flad fornemmelse blev til nedtur, da jeg stod der i lycra med surmulende Metallica i baggrunden og kom i tanke om, at Emmerys ikke engang havde åbent endnu.

tirsdag den 22. juli 2008

Morgenstund har uld i mund

I mit fitnesscenter er der morgenspinningtimer, der begynder klokken 06.15.  (Nul seks femten og dut).
Sammen med andre mennesker i lycra og spandex sidder man der og sveder sin sengevarme ud og kommer godt igang med dagen, som den friske instruktør er venlig at minde en om, når man i tankerne banker hovedet i styret, mens man spørger sig selv om meningen med galskaben. 

I morgen tidlig er det mig, der er den friske instruktør. Det har den fordel at jeg ikke skal lugte til, hvordan sidemandens dyne trænger til at blive luftet, men til gengæld har jeg et helt hold morgenånde foran mig. Lovely.

Måske glæder jeg mig mere til det end til tidspunktet, som jeg allerede er begyndt at frygte. Nogle gange er jeg kørt med om fredagen, for om fredagen er det mere lovligt at nikke søvnigt klokken 10 og trænge til kaffe og en lille lur. En onsdag er lissom noget andet, ikke? Jeg er også lidt bange for at det skal føles som om jeg taler i søvne for åben mikrofon. Jeg ved aldrig, hvad jeg kommer til at lukke ud inden morgenkaffen og min mute-knap virker stadig ikke. 

Må man spille Metallica inden klokken 8 ifølge loven? Hvem har regelbogen?

mandag den 21. juli 2008

For tiden har jeg læseværelser på byens cafeer. Mest på Sigfreds og Baresso, hvor jeg også landede idag, fik kaffe, fandt pladsen og roen og kastede mig over læseplanen. Jeg har et omfattende pensum, jeg skal have tygget mig igennem inden 1. september og fordi der er en lille hund, der skal trænes i at være alene hjemme, må jeg cafe-læse.  

Idag var fordybelsen slut ved middagstid, for da indvaderede unge mødre med barnevogne og barnefædre Baresso. I smart tøj, der så ud som om det var taget på med den ene hånd og med et anstrengt smil, mens barnevognene blev manøvreret rundt mellem stolene og børnene skreg. En lille pige kunne hvine i så høj en tone at hundene i nabolaget holdt sig for ørerne. 

De par, der kun havde hinanden og børnene blev ikke hængende længere end det tog at kaste en kop skoldhed kaffe i svælget og stikke barnet en bolle. Dem, der havde en aftale med ekstra-familiære mennesker forsøgte at se overskudsagtige og nærværende ud med det øje, de ikke havde på barnevognens indhold. 

Jeg tror, jeg kender fornemmelsen, for vores yngste husstandsmedlem har nu bidt hul i to vægge og broderet en tand-bort i vores nye sofabord. Det er sin sag at lade som om, at livet ikke ville være lettere uden den slags problemer og uden at skulle være 1 skridt foran den lille hele tiden.  

Jeg pakkede bogen sammen fulgt af unge forældres anspændte øjne.
De så misundelige ud, måske på det faktum at jeg kunne læse en bog i nogenlunde fred og bare gå når der var for mange decibel i luften. Lucky me.

søndag den 20. juli 2008

Det hjælper ikke at tude

'As long as you're breathing, there's more good than wrong with you'. 
Buddhistisk perspektivering.  

torsdag den 17. juli 2008

Der sadles op

Nu er jeg jo sådan en, der sidder og kommenterer nyhedsoplæsernes sprog og bliver hønserøv, når skilte har stavefejl eller andre sproglige uskønheder. Jeg har mange kæpheste og jeg er meget irriterende, især for alle dem, der insisterer på at blive ved med at sige 'handle ind' og 'åbne op'. 

I disse Tour de France-tider er der kommer endnu en kæphest i stalden: 'Moment'. 
Jeg kan godt se, at wikipedia mener, at det godt kan bruges som Rolf Sørensen gør det, men jeg mener stadig, at den gode Rolf har været for længe under udenlandsk indflydelse og skal lade være med at smitte Dennis Ritter med den bacille.  Man skal tale udenlandsk for at lade moment betyde øjeblik.  

'Moment' står og tygger havre lige ved siden af 'option'. Det betyder stadig ikke 'mulighed' på dansk, selvom det normalt er meget smarte mennesker, der bruger det sådan.  Vrinsk. 

Nåmen, det var bare det, jeg ville sige, hej. Hønserøv rider ud mod solnedgangen. 

søndag den 6. juli 2008

Ingen Nescafe? Aj...

Spydige beskeder har angrebet min Nescafe og min status som kaffeelsker. Det kan jeg ikke lade passere, så lad mig lige ...  NÅ!

Jeg kan godt lide god kaffe og sætter en ære i at finde den rigtige bønne, den rigtige ristning og kværne selv, når det skal være en god kop kaffe. Jeg går aldrig tilbage til en cafe der serverer kogt kolbekaffe, men somme tider er en kop hurtigkaffe helt på sin plads.

Nescafe smager af sommer, fri-eftermiddag og faktisk også af kaffe. Også selvom det ikke er luksus og ikke er økologisk eller købt hos Sigfreds, Altura eller Emmerys. Måske endda derfor... 
Selv topkokke med Michelinstjerner spiser pølsemad med fingrene. 

Der er bedre instant kaffe end Nescafe, men svagheder har man lov at have. (Hvem råber Heinz?!) Jeg ville ikke undvære min færdigkaffe og elsker den for det, den er. 
Nes giver mig mulighed for at holde øjnene i bogen samtidig med at kaffen bliver lavet.
Jow jow... 

Sommerferie

Krimi og Nescafe på terrassen i tordenluft, mmmmm....  Så mangler jeg bare marehalm og lugten af Vesterhavet. 

fredag den 4. juli 2008

Sorry, but you're standing on my face...

Vores nabo har bygget en mur for enden af sin have.  Bortset fra, at den er grim og utroligt sjusket lavet, så er den også i strid med vedtægterne for området. Kommunens folk har kig på den, men de må ikke røre den der mur, før der er nogen, der indgiver en officiel klage. Samme nabo har tre duer til at gå i indkørslen og  skide på vejen, hele familien roder helt eventyrligt meget og er samtaleemne for resten af vejen, der må samle familiens affald op. 
Vi gør ingenting ud over at lade som om vi ignorerer, selvom venlig nabohjælp måske kunne gøre, at hans hus endelig kunne blive solgt. Jeg er blevet den sure nabodame med den løftede pegefinger overfor børnene, når de piller bladene af vores planter, fordi forældrene bare ser til. 
Vores nabofamilie er tyrkisk. Forældrene er meget venlige og søde. 

På stranden idag var der en meget stor muskelhund, som ejeren helt tydeligt ikke kunne styre. Iført en losseplads af en mund og en smøg, stod han der og grinede, mens hunden hang lodret i halsbåndet, hver gang der kom et barn forbi. Forældre på stranden og vi andre hundeejere samlede vores små til os og forsøgte at skærme dem mest muligt, for det var tydeligt, at ejeren ikke syntes det var nødvendigt at gøre andet end at grine barskt og sige fuck igen. Han talte arabisk med sin kammerat, der var bred som et skur og havde en t-shirt med en kamphund på ryggen. 

Ville vi have reageret anderledes, hvis det var såkaldt etniske danskere?
Er vi blevet så forsigtige overfor det, der bryder med vores normer, at vi lader være med at spørge eller kommentere? (Jeg mener ikke, at vi blege danskere altid har ret eller ret til at bestemme over, hvordan andre opfører sig,  skynder jeg mig lige at indskyde. Diskussion plejer at være en vigtig del af vores kultur)
Er vi blevet kultur-tøsedrenge? Er vi blevet så konfliktsky, at vi selv er medvirkende til at vores værdier overtrædes? 

torsdag den 3. juli 2008

Det er et faktum, at jeg elsker at være alene, ...altså hvis jeg ved at han kommer hjem igen og tænker på mig mens han er væk. Og sådan skal det være. Alle har brug for tid alene og ikke mindst brug for at vide, at man kan klare sig selv.  

Men nu er det bare sådan, at jeg har haft alt for meget tid alene hjemme her på det sidste og det er bare slet ikke sjovt at han rejser helt over til USA i morgen klokken kvalme, for hvem skal jeg så overfalde med opsparet og meget vigtigt sludder? Resten af omgangskredsen er enten på ferie eller igang med hver deres store projekt, som de egentlig bare skulle tage at sætte på pause og komme og drikke kaffe med mig. Hvor vigtigt kan det lige være at være forelsket, at bruge tid på at flytte sammen med kæreste i en eller anden udørk eller at blive mor?
 
På den anden side har jeg selv valgt at være lidt mere socialt afholdende end normalt her på det sidste. Jeg har haft mit eget lille projekt at ofre energi på. Der er bare det, at jeg godt kan trænge til lidt voksent modspil efter et par timer eller tyve med en hundehvalp som eneste selskab. Eller bare en eller anden der gider bede mig om at tale i hele sætninger med almindelig stemme. 

Normalt er det dejligt, at kæresten rejser afsted en gang imellem, for det er så fedt at han får ny inspiration og flyveture. Og fordi det er sundt at få lov til at mærke efter. Især fordi vi altid savner hinanden og jeg er en sucker for at blive savnet.  Den her gang er det bare ikke så sjovt, for jeg ville hellere have at han skulle holde ferie sammen med mig og IK GÅ! mens jeg er hjemme og risikerer at belaste mine egne ører med min snak. Efterhånden er det også kun bogstaver, der kommer ud med alt det læsestof, jeg får gnasket mig igennem. 
Denne gang er det helt sikkert værst at være den, der må blive hjemme. Jeg er til fare for mig selv. Bliver nok nødt til at tage med.