Sangen, som hele tiden var baggrundsmusik for mig, da jeg læste på humaniora dengang i 90'erne var 'Man kan fodre svin med humanister'. Nu må den tekst vist ændres til 'Man kan fodre svin med dem, der 'lige er ved at have gang i et projekt'', hvis vi altså kan finde en, der er villig til at om-forfatte teksten uden at kræve en akademikers årsløn for projektet.
Men hey... det luner mig et eller andet sted, for selvom det er nærliggende at tolke som ugidelighed og curlinggenerationens ankomst, så er det også et tegn på, at det nu bliver mere og mere vigtigt, hvem man er, istedet for hvad man er.
Forhåbentlig ændrer det evige spørgsmål ved suppe-steg-og-is-bordet sig også, så de unge slipper for at skulle svare på 'nå, og hvad laver du så?' og den evige 2'er: 'Kan man leve af det?'.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar