mandag den 29. juni 2009

Et Fadervor havde været på sin plads

Høj sol, fantastisk oplevelse, uovertrufne venner og alt var lige til et glansbillede.
Selvom det kun var vielsesfabrikken og det kun er borgerligt gyldigt, så kom jeg lidt i tvivl om vi alligevel havde indladt os med højere magter. 

For lige at fordøje den store oplevelse, tog vi et smut forbi en cafe. Da vi 5 (djævelens tal) satte os omkring bordet og jeg begærligt rakte ud efter min rigtige cola, lukkede mørke skyer af for solen og mørklagde å-området. Uroligt kiggede folk mod himlen og scannede horisonten, undtagen mig, for jeg var stivnet fuldstændigt i grundangst.

Tæt bag mig, lidt oppefra, lød Belzebubs forbandelser. Mørke, hæse, uforståelige ordkoder steg og faldt i styrke, og jeg kunne mærke, at jeg gled længere og længere ned i stolen og begyndte at fryse i den trykkende varme. 
En i selskabet fæstnede øjnene på et sted lige over mit venstre øre og sagde noget med at hun ikke kunne se om det var en kvinde eller en mand, men at det godt kunne være en klovn fra cirkus. 
Med en kraftanstrengelse vendte jeg mig om og så noget, der efter min bedste overbevisning måtte være klovnen Pennywise uden den røde næse. Hvæsende og med øjne, der gnistrede af lige dele permafrost og helvedes flammer. 

Regningen lød på 666 kroner. 

PS: Sådan går det, når man bestiller rigtig cola.  Det klarede op så snart glasset var tomt og resten af dagen var både solbeskinnet og gøglerfri. 

torsdag den 25. juni 2009

Jeg beholder bh'en på

En kvinde ude i min periferi var meget tæt på en af landets IT-direktører. Han kunne i ærlig fortrolighed fortælle hende, at hun kunne glemme alt om at komme til tops i det firma, hun er ansat i, fordi hun aldrig bliver en af drengene. Lederkredsen består af mænd, der kender hinanden ret godt og som taler mere om pik og patter end ledelse ved møderne.
Uanset, hvor dygtig og velkvalificeret hun er og uagtet at firmaet ville have godt af at få hende i ledelsen, så kommer det bare ikke til at ske. Hun har kønnet imod sig.

Ikke meget kvalificeret firmaledelse over det. Personligt håber jeg ikke, at der er medarbejdere i det firma, der ville synes det var betryggende med sådan en ledelse.

Jeg har oplevet det modsatte, da jeg arbejdede hos Monopolet: Der kom kvinder i ledelsen fordi de var kvinder. Ikke nødvendigvis fordi de var de bedst egnede. Kaffen i min kop havde ikke blikstille overflade.

Da formanden for Skt. Hans-foreningen bød båltaleren velkommen var det med ordene: I ligestillingens navn har en kvinde fået lov til at holde båltalen i år.
Jeg røg direkte i rødt, hoppede arrigt op og ned og havde virkeligt svært ved at bestemme mig til om jeg skulle hvæse et par velplacerede, hugtandede mindeord om salig Karen Blixen, der har holdt en af danmarkshistoriens mest berømte båltåler - og ikke på en europapalle på Følle Strand - eller om jeg bare skulle kyle formanden op til heksen.
Jeg endte selvfølgelig med at stå og mumle med hænderne dybt begravet i lommerne.

Er jeg feminist? (Jeg er ikke for fin til at spille på mine kvindelige virkemidler, altså. Og jeg sætter stor pris på det, hvis nogen holder døren for mig og opfører sig som gentlemen)
Eller bare retfærdighedssøgende? Nogen må definere det der feminist...

søndag den 21. juni 2009

Nys en nationalitet

Når han nyser, lyder det som om han er ved at flække mursten med håndkantslag WAAaaatt-sjaaa!
Det siger sig selv at han er fra Japan. Eller Korea. Han er ihvertfald ikke Grønlænder, som nogen bliver ved med at fortælle mig. De lyder anderledes, når de nyser.
(AAAA-spæk(t))

mandag den 15. juni 2009

Betleri frabedes, handlende forvises til køkkentrappen.

Nu har jeg stået i bar tre dage i træk og jeg er forundret over, hvor tilbøjelige nogle studerende er til at tigge helt uden at skamme sig. Især de mandlige har virkelig givet den gas.

En fadøl koster 40 kroner. Det er mange penge, men det er helt normal takst. Når man tilmed får to øl for ens pris bliver det ligefrem acceptabelt, skulle man mene, men nej...
'Koster en øl virkelig 40 kroner?!' *bedendeøjneogtudemund*.
'Ja, normalt. Nu koster den så kun 20'.
'Jamen, ... nå... Hvis jeg nu kommer med to rabatsedler *begynder at rode rundt på brostenene mellem cigaretskodder og ølslatter for at se om der skulle være en tabt voucher*, kan jeg så ikke få dem gratis?'

'Kan jeg ikke få min vandflaske fyldt op?' Det gentog sig et par gange mens ham og vennen stod og hang i baren uden at købe noget.

'Hvad skal man gøre for at få rabat?', 'Giver du ikke en gratis øl?', 'Hvis man nu er studerende, får man så ikke et shot gratis?', 'Hvis jeg nu surmuler rigtigt meget, får jeg så ikke alt hvad jeg peger på?' 'Koooom nuuuuuuu!'
Det kan godt være, at de studerende lige nu har den alder, hvor jeg meget vel kunne have skiftet deres ble da jeg var babysitter, men det virker bare slet ikke på mig, når et pattebarn på 185 med hængerøv står og stamper i jorden og vil have sin vilje.
Prøv.nu.lige.at.gro.en.værdighed.

Reglerne for studerende er rimeligt uændrede:
Man køber sine øl, hvor de er billige, og tager dem med til gratiskoncert. Det må man nemlig godt.
Det er vigtigt at holde fest og drikke sig fuld og derfor har øl høj prioritet og dem tigger man ikke om hos bartendere. Man må godt få gratis mad hjemme hos sin mor, men øl betaler man for.

fredag den 12. juni 2009

Gratis øl

Øjebliksbilleder fra Blue days i Århus

Det stod ned i lårfede stråler og foran scenen stod der 20 frysende mennesker iført regntøj og paraply. Ufo Yepha stod på scenen og fyrede den af, men de må alligevel have haft det lidt underligt med udsigt til en lidt anden crowd end de hujende teenagere, de er vant til.
Vi var flere bartendere end publikum.

Efter at have solgt 20 øl på en time besluttede Royal Unibrew at uddele gratis fadøl til folket. Og SÅ kom der gang i sagerne. Mobiltelefonerne glødede, venner kom op af sofaen og folk drak øl som aldrig før.
Råb gratis øl og folk finder buffet-opførslen frem. Der blev drukket begærligt. Der blev hældt halve øl ud på brostenene og drankerne smilede saligt, mens de vogtede over deres 4 hamstrede fad.
Unge mænd forsøgte at fylde deres bord med store bægre svingende fyldte. Havde jeg serveret det i hvide plastikspande havde de også grebet grisk ud efter dem.
Mere mere mere mere.
Selv hende i shorts og gladiatorsko og med en flaske billig asti i hånden (det lærer jeg altså ikke at forstå kan være smart på nogen måde) stod pludselig med en fadøl i hver hånd og kunne ikke mere skjule hvad hun var: Fuld og dårligt påklædt.

Det var sjovt. Musikken spillede, Carpark North fyrede en energiladet koncert af og fik hele Bispetorv til at danse og jeg fik fortalt en glad sydafrikaner, at man bliver straffet med døden ved stening, hvis man som bartender lader sig kysse på kinden. Uagtet at kunden er himmelhenrykt over vores pragtfulde våde land og barens service.
Det ville han alligevel ikke udsætte mig for og blegnede inde bag den sunde rødmen, der bliver fremkaldt af 13-17 halvliters fad i plast.
Jeg måtte minde mig om, at det ikke er alle mennesker - og slet ikke dem fra sydafrika - der helt forstår min humor.

I aften går det løs igen. Gratis musik . Lene i baren. Jeg kan ikke garantere, at der er gratis øl igen, men man ved aldrig hvad der sker, når Bispetorv er klædt ud som Mordor og det eneste der hjælper er gratis bajerbuffet.

Program for i aften: 17-21.30

When Saints Go Machine
Oh No Ono
Gypsies

tirsdag den 9. juni 2009

Mandejammer

Jeg har hostet hver nat i over to måneder og de fleste af dagene også. Jeg har haft hjernerystelse og været bange for at mit syn og min hukommelse for altid ville være beskadiget. Jeg har haft pollenallergi, så det rev i systemet, har astmaanfald på ladosblivegiftindenjegbliverkvalt-måden og hostet så højt at mine omgivelser er blevet bange for først deres egne trommehinder og dernæst mine lungers evne til at blive sammen. Og så har jeg lige haft influenza oveni. Alt sammen samtidigt.
Idag har jeg været til røntgenundersøgelse for at lægen ihvertfald kan udelukke et par af de rigtigt grimme diagnoser (håber jeg).

Nu er kæresten så blevet syg. Feber, røde øjne, hoste... influenzaværk.
På en eller anden måde har han det utroligt meget værre end jeg har haft det, selv med sådan en marginaldiagnose. Hans smerte og lidelse overgår LANGT alt andet og kan reducere selv en fødsel til at ligne et lille smut med en bordtennisbold. Der er suk og støn og helveds plage og selv det at række ud efter slikskålen er helt uoverkommeligt. Nød og elendighed. Smerte og klage. Ih og åh og bedende øjne. Vi er ikke sikre på, at vi får sommeren med.
Det er dog ikke så slemt, at han ikke kan høre ironien, når jeg siger det eneste, der plejer at hjælpe: 'Du er så tapper'.

En kollega mener at have læst en undersøgelse, hvor det tydeligt fremgår, at mænd bare bliver mere syge, når de bliver syge. Det gør mere ondt på dem. 
Åbenbart.

søndag den 7. juni 2009

Dårlig film

Jeg er blevet sådan en, der sidder i sofaen om aftenen og læser en bog eller skriver småting på computeren mens fjernsynet er tændt og kæresten kommenterer lystigt. 
I aftes var det fodbold og i aften er det tronfølgelov og parlamentsvalg, der er på husaltret. Er det bare mig, eller er det inderligt ligegyldigt det hele? 
Undtagen Mette Fugl, for hende kan jeg godt lide. Og undtagen Morten Messerschmidt, for han er skræmmende ligesom ham den onde fra Harry Potter. 

lørdag den 6. juni 2009

Her, den er til dig.

Jeg havde allerede ondt i armen, der hvor indkøbskurven hang. Jeg slæbte rundt på både mælk og en halv grøntafdeling og måtte sætte kurven fra mig, da jeg skulle række op efter chips til fodbolden. Ikke til mig selv, forstås, for jeg skal jo bare sidde og hoste ned i min grøntsagsjuice (not really), men lidt overskudsagtig og betænksom må man jo godt være, når man nu er ude at købe ind.

Ved siden af mig stod der en somalisk kvinde med sine tre børn. Hun stod med en liter mælk og kunne ikke vælge om hun skulle købe en pose ris eller en melon, som børnene stod og kiggede langt efter. Den yngste havde også set sig varm på en pose popcorn, som han ikke vovede at løfte fri af hylden.
Der var ikke penge til både ris og melon, kunne jeg se, for hun stod og talte sine mønter i hånden igen og igen, som for at håbe at sammentællingen skulle falde mere heldigt ud, hvis hun bare talte efter en gang til.

Jeg havde utroligt meget lyst til at købe melon og popcorn til hende, men jeg vidste ikke, om jeg ville stille hende i forlegenhed. Havde jeg haft kontanter på mig, havde jeg givet hende en halvtredser, for jeg stod jo der med chipsposer i hånden og ville ikke tage skade af at undvære enten dem eller den kvarte grøntsagsafdeling for at hun kunne dele en melon med sine børn. For den sags skyld kunne jeg nok sagtens have undværet en halvtredser og stadig slæbt hele kurven med hjem, men jeg havde ingen kontanter...

Jeg vidste bare ikke helt, hvordan jeg kunne gøre det. Skulle jeg have købt melon og popcorn og givet hende det efter udgangskasserne?