søndag den 28. september 2008

Ordnung muss sein

I mange år har jeg gemt på min dåbsattest. Jeg fik den med mig så jeg selv kunne holde styr på den, da jeg flyttede hjemmefra i det Herrens år 1991 og jeg har vidst liiige hvor den var i alle de år. Sådan cirka da.
Nu kan jeg ikke finde den. Og jeg får jo brug for den snart...

Hvis der er noget, der kan få mig til at skælde ud på mig selv med 'jeg-er- SKUFFET!'-stemmen, så er det når jeg ikke har styr på detaljerne. Når strømpen ikke kan finde sin mage, når nøglerne er blevet væk og når jeg får sendt den forkerte dokumentversion afsted. Der er ikke noget, jeg hader mere, end når andre mennesker får at se, hvor lidt styr jeg kan have på detaljen.

Hader at være sjusket for jeg er overbevist om, at der ikke er nogen, der kan lide mig, hvis jeg ikke er perfekt.
Jeg har altid syntes, det var ret usexet med mænd, der stillede deres CD'er i alfabetisk orden (farveorden, dog...) og mænd med alt for pænt tøj og næsten autistisk organiserede skriveborde er et direkte turn-off. De trykker garanteret kun ude på enden af tandpastatuben og det ved jeg godt, at jeg ikke selv gør....

Derfor er bankmøder og pensionsmøder heller ikke noget, jeg ligefrem ser frem til - selvom jeg godt ved, at det er til mit eget bedste. Det skal nok blive bedre fremover, for jeg har etableret et mappesystem til alle de papirer, skattevæsen og pensionsfirmaer sender mig. Nu skal jeg så bare være en dygtig pige og huske at sætte papirerne i mappen, selvom jeg i det øjeblik jeg har læst brevet synes, der er utroligt mange ting i verden, der er mere spændende end at håndhæve orden i papir-geledderne.

Jeg har fundet udtalelser, kursusbeviser og løbsresultater, jeg ikke anede jeg havde gemt, mens jeg iværksatte eftersøgningen på min dåbsattest. Nu mangler jeg bare at finde det jeg leder efter.
Kan nogen forresten fortælle mig, hvorfor man skal gemme de der (grimme) laminerede kursusbeviser?

torsdag den 25. september 2008

Den gode kundeoplevelse


Producenten burde lægge to after eight i den sidste 'konvolut' i kassen. Eller lave et hemmeligt rum med bare en after eight mere.

tirsdag den 23. september 2008

Pest, kolera eller julefrokost?

Nu jeg er igang med at opbygge modstandsbevægelse mod præmatur jul, så skal jeg lige have noget mere på bordet. Der er noget, jeg hader mere end juleplanlægning og bjældeklang i september og det er ..... tadaaaaa... julefrokoster. 

Jeg erkender. 
Jeg indrømmer. 
Jeg kender konsekvenserne. 
Jeg står sikkert helt alene med den holdning, især når jeg tager jubelglæden hos venner og kolleger med i betragtning. Men jeg kan bære det. Om jeg så er helt Palle, så skifter jeg ikke mening og bukker under for gruppepres. 
Jeg H.A.D.E.R julefrokoster.  Punktum. 

Nu har jeg haft fornøjelsen af diverse julefrokoster i fitnesscentre i over 15 år, så tro mig når jeg siger, at fænomenet er mere forudsigeligt end Dansk Folkeparti. 
Folk er totalt opskruede, snakker og planlægger i månedsvis op til julefrokosten (vi minder om, at jeg er allergisk over for præmatur juleplanlægning) og når den store begivenhed så endelig løber af stabelen har alle ræset rundt som panikramte unger i skolegården for ikke at komme til fest alene, men sammen med en for-fest-klike - også selvom man kun har hilst på en af de andre i omklædningsrummet en enkelt gang. Alle pigerne har brugt minimum 2 timer foran spejlet og minimum en uge med at planlægge, hvilket tøj de skal have på. Hvis de hævder andet, lyver de. Læg mærke til, hvor mange sokker, de har puttet i bh'en og husk så på, at jeg fik ret. Igen. 

Til selve festen er der altid nogen, der er pinligt stive allerede under middagen. Og resten arbejder hårdt på sagen. Nogle står og prøver at se seje ud op ad baren, mens de sipper til deres dyre, dårlige champagne, mens de håber at håret bare vil blive siddende som det skal mens de skuer instuderet ud i mængden med 'det-er-mig-der-er-Simon-Kvamm-i-virkeligheden'-udtryk. 
Muskelmændene flexer og holder vejret. Pigerne med brysterne suger maven ind og griner overgivent af hvad som helst, mens de prøver at komme til at stå ved siden af receptionisten/instruktøren/chefen/dj'en ved at skubbe til de andre pigers strømpe-bh'er med albuen.  Hvis de ikke får læberne forrest i køen, så går de over til at skabe intriger.  Mens mændene stadig flexer, bæller dårlige drinks og ikke fatter noget af det hele. Også ligemeget, når deres mål er at få en af dem med bryster ud på toilettet eller med videre i byen (et andet toilet. Red.)

Og så skulle I bare se personalejulefrokosten....  Jeg er desværre underlagt min tavshedspligt. 

Nogle vil sige, at fitnessjulefrokoster ikke er anderledes end julefesten på deres firma, hvis man bare udskifter toilettet med kopimaskinen. 
Lighederne er slående. Intelligenskvotienten er formentlig højere i firmaet til daglig, men ifølge min erfaring finder man både hende, der drikker for meget og bevæger sig omkring med læberne forrest og ham den lidt for gamle, der hjemme foran spejlet har overbevist sig selv om, at man ikke ser at han er blevet lidt for glad for rødvin i den skjorte og efter den 2. rom og cola fuldt og fast mener, at han er lige så lækker som dem fra Nik&jæj-æj-æj og ihvertfald kan vrikke bedre end Hans Pilgaard og score hende den nye fra kommunikationsafdelingen.  

Jeg gentager:
Jeg H.A.D.E.R julefrokoster og jeg glæder mig til galskaben er overstået en gang i januar. 

mandag den 22. september 2008

Få så den nissehue AF!

Hvordan skal vi holde jul i år? Er det hos din eller min familie? Skulle vi holde jul hos os, for at slippe for at sidde med rystende knæ og bange anelser over at forlade huset i højsæsonen for indbrud? På den anden side er det også rart, selv at kunne bestemme, hvornår julen er slut og ikke skulle til at jage gæsterne på porten med et fedtet andefad.

Jeg kan ikke. Beklager. Jeg nægter. Det er kun september! Mit planlægningsgen er ikke kommet sig over sidste jul og ligger stadig og slumrer med konfekt i mundvigen.
Jeg er ikke voksen nok til at være på forkant... (*mumle mumle mumle*)

Nogen prøver at fortælle mig noget, er jeg sikker på. Da jeg trak pc'en op af tasken her til morgen, var der en blok post-its, der foldede sig ud i den smukkeste musetrappe. Helt ned til gulvet.

lørdag den 13. september 2008

Nej, ellers tak.

'Kald mig bare arrogant', sagde kollegaen i bilen. 'Men hvis der er nogen mennesker, jeg ikke bryder mig om, så gider jeg da ikke spilde min tid på at snakke med dem.' 

Selvom vi befinder os i en tid, hvor individualitet er på mode, men hvor netværk betyder alt, så må jeg erklære mig enig. 
Man kan vel godt selektere uden at være et dumt svin af den grund. 

Men hvad med facebook? Er det lovligt at afvise et facebook-venskab, fordi alle ved, at den slags venner ikke er rigtige venner, eller spiller man uden for stregerne, hvis man ikke vil bekræfte, at man er venner med en person, som man egentlig ikke ønsker tættere på? 

Er vi blevet så netværksliderlige, at de personlige grænser ikke gælder på nettet?

torsdag den 11. september 2008

nine eleven

11. september for 7 år siden...

Jeg var på Club La Santa, solskin og sport og varme. Klokken er omkring middag. Tilfældigt går jeg forbi baren, der viser CNN døgnet rundt. Et fly rammer en høj bygning og jeg tænker, at CNN da ikke plejer at vise film. Rulleteksterne løber hen over bunden af skærmen og langsomt går det op for mig at det ikke er nogen film.  

Nede ved poolen tror folk, at jeg er sprunget i på hovedet på lavt vand, da jeg fortæller dem, at der har været et terrorangreb på world trade centre. Dengang var terror ikke så meget folkeeje som det er nu, og på det tidspunkt var der stadig kun 1 terrorfly. 
Der går ikke mange timer før canadierne er dybt chokerede, for de kan jo ikke komme hjem med fly når al lufttrafik over USA er indstillet og mobilnettet er hårdt belastet. 
Det var svært at lade være med at grine overrasket, dernede i uvirkeligheden, når stemmerne hjemmefra fortalte, at de var igang med at hamstre dåsetomater, mel og gær. 

Nu er terror så meget en del af virkeligheden, at man ikke tænker mere over DSBs henstilling til ikke at efterlade bagage end man ser Molsliniens sikkerhedsvideo. Arabiske mænd med skæg og kjortel kan ikke fylde reservedunken og gå tilbage til Gellerup uden at jeg overvejer civil anholdelse m. benlås. 

lørdag den 6. september 2008

Kvinderet

Jeg er pludselig blevet skidesur. Jeg aner ikke om det er irrationelt, for jeg mangler endnu at finde ud af, hvorfor jeg er så vrissen. Når jeg finder ud af det, skal jeg nok indrømme, men indtil videre bliver jeg bare endnu mere hystade og smækker hårdere med tingene, hver gang jeg finder en ting mere, der ikke er, som jeg vil have den til at være. 

Det kunne være, fordi jeg sidder her foran min Mac på en lørdag aften og der er fodbold i baggrunden. Det gider jeg simpelthen ikke se og jeg bliver kæmpe-gal på de kommentatorers stemmeføring. Det er benzin på bålet. Kan man få benzinkoncentrat? For så er det det, der bliver hældt på bålet. Og så på en lørdag...

Det kunne også være fordi jeg har været på HotStone-kursus idag. Det er positivt, men at tilbringe en hel dag sammen med tre massører fra Skjern - af alle steder - gør mig negativ. Man skal ikke være den store lommepsykolog for at analysere sig frem til, at jeg er bange for at være lige som dem. Ikke at de var dumme eller grimme eller noget, de var bare... træls. Uden situationsfornemmelse. Og ikke spor inspirerende, med mindre man er stærkt interesseret i, hvordan serviceerhvervet så ud for 10 år siden og bruger dem til et feltstudie. Jeg klapper mig med jævne mellemrum på håret for at være helt sikker på at jeg ikke er blevet smittet med en støttepermanent eller en hjemmefarvning. 
Skjern er en god by, det er ikke det... jeg har boet længere ude på landet.

Det kunne selvfølgelig også bare være fordi kæresten var i byen i går og jeg ikke var.  Åbenbart optjener man retten til at ligge på sofaen dagen derpå og lave absolut ingenting ud over at råbe på McDonalds-mad. En hævdvunden ret, som jeg ikke har optjent, fordi jeg ikke tørlagde festugen i nat, men sad og så sliding doors herhjemme mens jeg filosoferede over tilfældigheder og skæbnevalg.
I stedet har jeg så fået retten til at ordne vasketøj og det er ikke min definition af en god lørdag aften. Med fodbold. Nogen må gerne hente mig ud af det her. Ring efter Nato, FN og indsatsstyrkerne og sæt mig lige på en anden weekend, tak. Jeg vil gerne starte forfra. 

Eventuelt er det bare fordi jeg kan. Og må. Jeg ER jo kvinde, selvom jeg kan sige 'bundlinie', køre bil og bruge en skruemaskine. Det er min ret at være fuldstændigt uforudsigelig humørmæssigt. Jeg er ikke gravid, men derfor kan jeg jo godt ta en tur i østrogen-rutschebanen. Føj mig, eller jeg bliver til miss Piggy. Hell. Jeg bliver til Miss Piggy anyhow, hrrmmmfff!

Jeg går ind og lægger mig, 
hilsen Maude

fredag den 5. september 2008

Hold kæft og vær smuk

Det kan da godt være at Oliver Bjerrehus er pæn, men jeg synes han er irriterende ligesom myg, der hviner. 

tirsdag den 2. september 2008

Bedsteforældre-partiets virkelighedsfornægtelse

'Vi er fuldstændigt faste i kødet', sagde Kristian Thulesen Dahl til nyhedskameraet og så meget bestemt ud. 

Kontraster fremmer forståelsen

Jeg så Wall-E på premieredagen i fredags og den var god på den rigtige Pixar-måde. Lørdag stod på forkælelse og kærestens fødselsdag, søndag var huset fuld af fødselsdagsgæster og så har jeg fundet et sted, hvor jeg må få god kaffe hver dag. Og jeg har fået nye støvler. 

Det går virkelig ikke. Al den medgang er så uvant at jeg bliver nødt til lige at minde mig selv om nogle ting, jeg virkelig ikke kan lide. Øjenbæ og antipati må på banen, bare for at alle dejlighederne kan skinne mere klart.... 

  • Comic sans. Så fat det dog. Den font er ikke engang brugbar til at søge efter nye Netto-medhjælpere.
  • Ham der, der standsede bilen og rakte ind over hegnet og spurgte hvad vovsen hed. Som om... gå væk fra mit hood og min hund, ukendte spassernar. Eller jeg bider. 
  • Bluetoothheadset, solskygge i regnvejr, korte bukser og stikkelsbærben i combo i supermarked. Nooooooo!
  • Aldi i Tilst om søndagen. Svært at beskrive hvordan en afbleget, polsk, enlig mor lugter, omgivet af hele bydelens udskud, der køber billig tysk roulade og hver deres guldbajer. Det er så sølle, at jeg stadig har neglemærker i hælene.
  • Naboungernes forældre. Undskyld, men altså...  Tolerancebægeret er tømt, når ungerne har skrevet med kridt på bilen og stjålet fødselsdagsflag fra vores grund.  Tænkte på at byde den ældste dreng et stort stykke chokolade, som han stod der i sit helt hvide festtøj. 
  • Dem, der tror, at stress og depression skyldes at man ikke har taget sig sammen endnu.
  • Ham, der stalker mig for at komme til at sidde og gnaske popcorn med åben mund bag mig i biffen. Jeg sad på bagerste række til Wall-E.  Hædr, hædr...
  • Discount-tv.  Min grænse for, hvor tæt man kan komme på andre menneskers elendighed pr television går før Paradise Motel og
  • Merethes mave. Den kommer der ikke noget godt ud af. 

Fik jeg sagt, at jeg har daglig adgang til kaffe lavet på en Jura kaffemaskine? Og at der er Nintendo Wii og fritlagte bjælker? Og andre mennesker, der er visuelle og kan sige at en duft smager godt? hmmmm?  

mandag den 1. september 2008

Så er man noget.

Websnak: 'En blog? Så er du jo 2.0'er'.