Det går virkelig ikke. Al den medgang er så uvant at jeg bliver nødt til lige at minde mig selv om nogle ting, jeg virkelig ikke kan lide. Øjenbæ og antipati må på banen, bare for at alle dejlighederne kan skinne mere klart....
- Comic sans. Så fat det dog. Den font er ikke engang brugbar til at søge efter nye Netto-medhjælpere.
- Ham der, der standsede bilen og rakte ind over hegnet og spurgte hvad vovsen hed. Som om... gå væk fra mit hood og min hund, ukendte spassernar. Eller jeg bider.
- Bluetoothheadset, solskygge i regnvejr, korte bukser og stikkelsbærben i combo i supermarked. Nooooooo!
- Aldi i Tilst om søndagen. Svært at beskrive hvordan en afbleget, polsk, enlig mor lugter, omgivet af hele bydelens udskud, der køber billig tysk roulade og hver deres guldbajer. Det er så sølle, at jeg stadig har neglemærker i hælene.
- Naboungernes forældre. Undskyld, men altså... Tolerancebægeret er tømt, når ungerne har skrevet med kridt på bilen og stjålet fødselsdagsflag fra vores grund. Tænkte på at byde den ældste dreng et stort stykke chokolade, som han stod der i sit helt hvide festtøj.
- Dem, der tror, at stress og depression skyldes at man ikke har taget sig sammen endnu.
- Ham, der stalker mig for at komme til at sidde og gnaske popcorn med åben mund bag mig i biffen. Jeg sad på bagerste række til Wall-E. Hædr, hædr...
- Discount-tv. Min grænse for, hvor tæt man kan komme på andre menneskers elendighed pr television går før Paradise Motel og
- Merethes mave. Den kommer der ikke noget godt ud af.
Fik jeg sagt, at jeg har daglig adgang til kaffe lavet på en Jura kaffemaskine? Og at der er Nintendo Wii og fritlagte bjælker? Og andre mennesker, der er visuelle og kan sige at en duft smager godt? hmmmm?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar