Det er noget andet, når det er mig, der gør det

Kolleger, bekendte og ekskærester har budt mig lidt af hvert i tidens løb, så nu har jeg en liste over fnidder-fremkaldende tilbøjeligheder:

• Mænd, der tror for meget på det alternative. (Der var ham, der insisterede på at have overnaturlige evner og være en del af en skæbnebestemt symbiose med mig.
  Han hævdede, at han kunne mærke på tværs af midtbyen, at jeg havde det dårligt, vibrationerne var så stærke at han kun kunne bremse dem ved at holde en hånd afvisende foran sin egen mave. Det var vistnok også ham, der mente at jeg lige havde haft et tilbageblik til et tidligere liv, da jeg blokerede i rendyrket afvisning.)
  

• Berøringsangst af den fysiske slags. Ta nu ved, blev der sagt. (og ikke bare aen med fingerspidserne)

• Golf på TV

• Kvinder, der taler med mad i munden - og især dem der gør det i biografen, når 'maden' er popcorn.

• IBM og kolbekaffe

• Folk, der knaser bolcher. (Spørg bare Linda, der var ved at blive kvalt under en KIMS-reklame, da hun prøvede at drille mig med det. Død ved Sysmofyt)

Dårlige vaner har alle vel og lad mig med det samme afsløre et par af mine egne, bare lige for at bringe balance i tingene.

Jeg åbner slikposen lige så snart jeg er kommet ind i bilen og længe inden jeg er kommet hjem med indkøbene.
Jeg spiser mens jeg laver mad og det betyder, at der ofte ligger afbidt gulerod og andre ingredienser rundt om i stuen og køkkenet.
Jeg fodrer hunden ved bordet.
Jeg vandrer, mens jeg børster tænder og roder.
Jeg larmer og er dansk mester i overspringshandlinger.
Jeg afbryder.

Rimeligt ufarlige dårlige vaner, hvis man spørger mig, og de er ihvertfald ingenting mod det de andre gør. Vel?

Trafikradio

Det er en kendt sag, at man gør modkørende opmærksomme på, at der er noget i vejen med deres lys på bilen ved at blinke med lyset.

Hvad gør man, hvis man kører bag ved nogen, der har baglygter, der er ude af drift?

Om lavtaljede bukser og bilmode

Lavtaljede bukser klæder ingen. De får selv en ispind til at se fed ud og hvad sker der lige med de der håndtag i siden, de altid frembringer? Det er jo til at få spejl-lede af...
Det er uforståeligt, at lige netop den dellefremvisning har inspireret et hold automobildesignere....

Hvorfor skal helsekostbutikker partout lugte så ækelt?

Jeg har indtaget så store mængder chokolade, kaffe og bland-selv-slik, at min krop truer med at afstøde begge nyrer og hele leveren. Det vil se ret ulækkert ud, hvis mine indvolde skulle ligge der på gulvet og spjætte, så jeg måtte se mit gustne spejlbillede i øjnene.

Grænsen er nået.

Jeg har fået det bland-selv-slik, der tilkommer mig (og resten af Østjylland). Chokoladekvoten er brugt. I mine årer løber der ikke længere blod, men espresso... Det rører mig ikke det mindste at drikke kaffe to minutter inden sengetid, for mit hjerte har alligevel samme rytme som Safri Duo på speed.

Desværre har min nye indsigt nogle slemme konsekvenser:
Jeg skal være alene hjemme og se x-faktor uden stimulanser af nogen art. (måske en liiiiillebitte kop kaaaaarf?)
Jeg bliver nødt til at tvinge mig selv til at udrydde den sidste pakke chokolademarie lige med det samme, helt selv. Det bliver svært.

Håber bare ikke jeg kommer til at lugte af helsekostbutik...

Jeg kan høre med mit øre

Hvorfor skal I altid være så underlige og besværlige? udbrød min kollega forleden. Hans nyfundne kærlighed havde lavet tricket med at blive såret over noget totalt fjollet og mene at han skulle kunne være i stand til at læse hendes tanker, så hun ikke blev nødt til, i klar tale, at sige, hvad der skete bag pandebrasken på hende.
Han er også vældigt, vældigt klog... men ikke tankelæser.

En anden kollega har det utroligt hårdt for tiden. Hende, han troede han skulle blive gammel sammen med, er gået sin vej. Han troede, at hun var hysterisk og at det nok skulle gå over, da hun advarede ham første gang, og med hende er anden advarsel ligesom i håndbold: Stop for rødt.
Så der sidder han nu i et tomt hus med drømme, der er blæst til atomer og er fortvivlet, fordi han godtnok hørte hvad hun sagde, men ikke hørte det alligevel, før det var alt for sent.

Er det muligt for mænd at høre hvad vi siger - ved at slå både ører og empati ud - og lære at overhøre det, de ikke har nogensomhelst chance for at høre?

Herregud...

De er utroligt behagelige mennesker. De er søde, venlige, hilser altid når de går forbi mine vinduer og så vasker de tit gulv.
De har en sød hund, som er lidt kæreste med min hund.
Det værste ved dem er, at de er så gennemført ordentlige, at jeg bliver en lillebittesmule utålmodig og bange. Mest for at komme til at åbne munden og lade en flok af de grimme små djævle, der bor i mit vokabular, ud, mens de hører det.

Vi deler en nabo, som uden at blinke kaster en forholdsvist lille forplads til med 4 biler, barnevogne, babystole, en skraldespand, der løbende sender løbske (fyldte) bleer ind i vores respektive haver, afhængigt af vindretningen, og så præsterer de at have råbe-skrigekor-træning både meget tidligt og meget sent, og det er så der, jeg godt kunne tænke mig at rotte mig sammen med Ordentlig Genbo og bagtale Fælles Nabo.

Det er simpelthen ikke muligt.
De kunne A.L.D.R.I.G finde på at sige noget ondt om nogen. De vender hellere den anden kind til. De Ordentlige Naboer en nemlig kristne, sådan rigtigt for alvor. Ikke bare juleaften.

Her til morgen tæskede Ordentlig Kristen Nabo så kraftigt til turboen i sin sølvfarvede BMW med bling-fælge, at der både var motorbrøl, hjulspin og rygende asfalt.
Han kørte som om han havde en vis herre i hælene og var blevet pænt træt af at være ordentlig og kristen.

Det lettede lidt.

Vi kan flyve, vi kan flyve!

Da jeg sad sammen med Heksene i aftes og ornli fik vendt verdenssituationen, blev de næsten samstemmende drømmende i blikket og mente, at de ville stige på kosten og rejse alle skattepengene op.

Jeg var stadig ved at hoppe færdig over overhovedet at have fået penge på lommen, så jeg var personligt ikke nået videre, end til at tænke på alt det bedste jeg ved (ti nu stille med det der opsparing) mens jeg fokuserede på at baske med vingerne uden at spilde hverken bobler eller rødvin.

De værste jubelscener er ved at have lagt sig.

Når bilens forrude er skiftet, er der lige råd til den gode flaske rødvin (til hver), som skal drikkes når turen skal planlægges. Det kræver jo lidt planlægning, når de to transporteres på hver sin kost og jeg har andre metoder.


(kommer lige til at tænke over, om der er en af de to andre, der har en kost på hvide plader og med bagsæde?)

Lottoøkonomi

Jeg har ikke nogen digital signatur, mest fordi den ikke gider at fungere på min Mac. Ergo måtte jeg ha fingrene i en tast selv kode, så jeg allerhøvledes hurtigt kunne få afsløret, om jeg skulle græde eller juble over årets skatte-roulette.
Det resulterede i, at jeg idag, efter et par dages venten, spænede indenfor mens jeg flåede kuverten fra Skat åben med tænderne og smækkede computeren op...

Ulidelig spænding.
Jeg havde sådan lidt håbet, at der ville være gulddukater i skattekisten til mig i år, for jeg skylder jo lissom ret mange flere penge væk, efter at jeg flyttede ind i det lille hus herude på prærien, men jeg var ikke helt sikker. Alt det der med rentefradrag og topskat og ejendomsskatterentefradragsprocenter og økonomidillerdaller gad jeg godt at kunne forstå sådan helt til benet, så jeg vidste hvor jeg skulle manipulere for at få bare lidt penge udbetalt hvert år uden at stå tilbage med fornemmelsen af at have undværet mange penge hver måned.

Hvert år, når jeg ser min årsopgørelse, er det med tilbageholdt åndedræt, for jeg har så lidt styr på, om jeg betaler det rigtige i skat, at jeg ligeså godt kunne være nomineret til en eller anden pris og vente på om det er mig, der skal skamme mig eller mig, der skal op i spotlyset og holde takketale.

Altså.. jeg var slet slet ikke forberedt på det her.
Jeg vil gerne have lov til at takke min Gud, min slikpusher, min .... *klædeligt snøft*... Åh, det er næsten alt for overvældende... TAK LOTTOØKONOMI, fordi du endnu engang har bevist, at håbet er lysegrønt og lige så jubelfedt som en påske på ski.

Jeg har penge! WOOHOOOOOOO!
(ihvertfald hvis jeg lige fortrænger lånene et øjeblik. Håber ikke min bankmand læser med her...)Tror jeg vil feste helt vildt og købe en trøffel.

Det er DET jeg fejler. Og DET!

Netdoktor.dk er det farligste sted i verden, når man fejler noget, man ikke ved hvad er.

Jeg er ikke den, der løber til lægen i tide og utide, og når jeg gør, så er det for at læne mig op af dørkarmen med overtøjet på og fortælle lægen, hvad jeg fejler og hvilken recept, han skal udskrive.
Det kan jeg gøre, fordi jeg selv stiller diagnosen. Meget ofte med hjælp fra google, som vi tror meget mere på end hvide kitler.

Ondt i knæet: Google it.
Hjertet tager dobbeltslag: Google it.
Ofte ender jeg på Netdoktor.dk og får øjeblikkeligt forslag til, hvad jeg fejler og hvad det ellers kunne være. Diagnoserne passer ALLE sammen, og jeg har nu både Crohns syndrom, mavesår og kræft. Så nu sidder jeg bare og kan mærke hvordan min mave bløder og får ikke lavet ret meget andet end at forestille mig, hvordan jeg nogensinde skal få mit liv til at passe med astronautkost og masser af hvile. Og gastroskopi....

Hvis jeg havde læst psykologi, havde jeg både været borderline-skizofren-socialangst og maniodepressiv. Medicinstudiet må være Netdoktor gange hundrede...

Kagekonen

På arbejdet har vi en kage- og køkkenansvarlig som hver torsdag tvinger os til at spise kage. Ikke ligefrem ved at skubbe chokoladekage med karamelcreme i gabet på os, men på en yderst påtrængende måde: Hun udnytter vores TRO!

På samme måde som præsten gennemfører nadverens ritual ('Her er Jesu Kristi legeme') går hun en tur frem og tilbage i kontoret og messer 'Det er kagedag', 'Det er kagedag'. Som om vi ikke havde glædet os hele ugen (Eller... det ville vi, hvis kagen havde været god)
Det er ikke let at undskylde sig med at man lige har spist frokost eller at man virkelig har fået kalorier nok for hele ugen allerede, når hun stopper ved hvert skrivebord.

Jeg er ikke racist, men...

Når jeg hører mennesker sige at de 'ikke er racister, men...'. så ved jeg bare at der kommer noget, der kan tolkes racistisk. Jeg har ikke fordomme, men...

Jeg gad bare godt - måske kun i 20 sekunder - at se ind i de indvandrer(-bande-medlemmer)s hoveder for at forstå, hvad der driver dem til at hindre madleverancerne til at nå frem til ældre mennesker på Nørrebro. Og hvad der får dem til at kaste sten efter ambulancer ved trafikuheld og brandbiler, som det er sket i Århus.

Det går ud over grænserne for min forståelse og jeg fatter overhovedet ikke, at de ikke selv kan se, at det er fuldstændigt til rockerne at gøre sådan noget.