onsdag den 28. januar 2009

Jeg går op og lægger mig...

De sidste par dage kulminerede her til morgen, hvor jeg som en blind høne løb rundt og ledte efter mine briller. Hvorfor jeg ikke bare satte linser i som jeg plejer er det store spørgsmål og meget symptomatisk for de sidste par dage.
Jeg har nu 4 gange ledt efter mine nøgler, for at finde dem i min lomme. Samme lomme hver gang.
Aftensmad? Senere... Eller... jeg kan også bare gå i seng. (konstateret, når jeg ser væk fra skærmens blå lys henad klokken 22)
Klogere efter 1½ time som grillkylling (sådan en der roterer, red.) står jeg i køleskabslampens skær og diskuterer med mig selv om agurk tæller som aftensmad eller natmad. Efter ½ time mere for åben låge begynder jeg at fryse, men mener nu også at være noget til en endelig definition af, hvornår man siger 'pisse' og hvornår man siger 'tisse'.
Ingen problemer på arbejdet, men hvem slukker lyset når jeg kommer hjem og forvandler mig til senildement tante, der snakker med hunden og leder efter brillerne.
Suk.

Jeg fandt dem i øvrigt i bilen.

lørdag den 24. januar 2009

The party coaches

Coaches er den nye verdens frelsere, og hvis du spørger visse af de wannabe-coaches som vi her i bestyrelseslokalet kender til, så vil de mene at de særligt er damernes frelse. Udadtil vil de aldrig tilstå, at de bruger coachingværktøjerne til at lirke sig vej ind mellem de kvindelige kollegers ben, men skynde sig at dyppe snabelen i endnu en nasset mojito for at undgå emnet. 

Da coaching endnu ikke var hvermands eje og mojitos stadig var topsmarte, besluttede de to brothers in arms at lave en parodi på 'the wedding crashers' og påtage sig den forstående, indfølende og lyttende rolle ved hver eneste afdelingsfest. 
Snart så man dem sidde lænet ind over det ene pigebarn, langsomt nikkende (husk øjenkontakt, husk øjenkontakt), snart hørte man dem sige 'Hvad drømmer du om at gøre? hvad er vigtigst for dig? Hvordan vil du så komme derhen?', mens de ønskede sig, at det stakkels lam ville gå i fælden. Man kunne næsten se dem tænke 'step into my office', de gange lammet lukkede op, fattede tillid og snart udøste alle drømmene, mens de to teflondrenge fik svedige håndflader og begyndte at spænde i inderlårene og tænke på honoraret.

Nu hvor platuglerne har gjort forsøget raden rundt og slås om at falde over de nye ansatte, bliver parodien tydeligere og tydeligere. Der sidder de og forsøger at spille Don Coach overfor unge piger uden at tænke over, at de ligner onkel Finn til familiefest mere og mere, mens de lægger armen om stoleryggen og husker, aldrig at lukke noget spor af ægthed ud.  

Ikke et ondt ord om coaching. Jeg har mødt dygtige coaches (det var før finanskrisen) og her fra bestyrelsen skal er også udgå et halvt nik: Det var smart tænkt at konvertere coaching-tricks til score-tricks. Til gengæld ryster bestyrelsen også opgivende på hovedet over, at de ikke har klarhed nok til at se at de er SÅ afslørede. 

fredag den 23. januar 2009

Peter Sommer? wooot?

Hvordan kan P3 eller nogensomhelst synes at Peter Sommer er et talent som laver god musik? 
Hans tekster lyder som en konfirmands alitterære forsøg på en takkesang. Ordene rimer ikke, de er ikke rytmiske og live kan han næsten ikke lade være med at synge falsk. 'Løgn over løgn'? 'Det her er dit hærværk'?... Det kan kun være hans tale til sit eget spejlbillede. 
Hvis jeg nu var Blachman, så havde jeg sagt noget med: Lad  være! Du skal ikke synge. Enten går du eller også går jeg, for jeg kan ikke holde den hån mod kunsten ud. 
Fnidder i fri dressur. 

Kh hystaden

torsdag den 22. januar 2009

Slik-mesterskabet er i fare...

Fordelen ved at køre i bil til København istedet for at tage toget er, at der ikke er nogen, der ser, hvor meget slik, man kan nå at konsumere.
Næste gang jeg skal til Halvsvenskens land tager jeg toget. (Eller også må nogen inddrage mine lommepenge) Det var ikke et stolt øjeblik da jeg fandt ud af, at grænsen for sukkerindtag ikke bare var nået, men passeret. At aflevere igen.

servicemeddelelse #2

Telefonen skal lige vænne sig til forandringen. Den skifter fra Monopolet til en anden udbyder - så den har valgt at tage et par sygedage hjemme.
Arbejdsmobilen virker...

mandag den 19. januar 2009

Ordet rundt

Vi har arbejdet længe på at få et blogger-samarbejde til at fungere og endelig er det lykkes. Idag har Ordet Rundt premiere og der vil være et nyt indlæg hver dag fremover. En god start på dagen, en god historie til frokosten eller bare en god undskyldning for at læne sig tilbage og tage en pause ... vi håber, at du vil læse med og melde tilbage til os, hvad du synes. Du kan faktisk også få lov til at ønske et ord eller et begreb, som vi alle 7 vil fortolke eller give vores version på. En slags De ringer, vi spiller udsat for Mads og Monopolet. Eller noget.

Jeg kan med det samme sige, at der er en stor portion præstationsangst indblandet i projektet fra min side, for det er nogle utroligt dygtige bloggere, jeg skal samarbejde med. Kig ind og find dem alle sammen.

søndag den 18. januar 2009

Der er så meget, kvinder ikke forstår

Skylder det serbiske herrelandshold ikke et par scoringer, når de nu spiller rundt med Grundfos på trøjen?
Det kan der vitterligt gå lang tid med at tænke på, mens jeg ville være helt ude af stand til at sige, hvad stillingen er eller hvor langt de er i kampen, derinde i fjernsynet. Det er mig så inderligt ligegyldigt.

Jeg har en teori om, at piger og kvinder kun ser håndbold og fodbold i fjernsynet hvis de er i familie med dem, der spiller eller for at føje deres kærester. Jeg indrømmer... dengang for maaaange år siden begyndte jeg at se herrehåndbold, fordi Det Lange Hyl var semi-prof håndboldspiller og jeg har tilbragt mange gabende kedelige timer med at se tomt ind i en skærm mens jeg mærkede kontaktlinserne tørre ud. Efter Hylet forsvandt selv herrehåndbold fra mit fjernsyn, indtil nogen insisterede på at følge med i turneringerne igen...

Fodbold på tv er en helt anden sag. Der gider jeg ikke engang lade som om jeg er interesseret. Det er bare en glimrende undskyldning for at læse bøger. Eller for at se mos gro.

lørdag den 17. januar 2009

Cafebillede

Der ved bordet rækker han ud og klemmer hendes lår flygtigt. Som han har gjort så mange gange før. Det er håndtegnet på deres forhold og betyder 'har vi det ikke bare godt, som vi sidder her og drikker den samme kaffe som vi plejer'.
Håndtegnet på mental Berlingo.
Og han dukker ned bag sin avis mens hun vender sig væk og betragter de andre cafegæster.

Parret ved siden af har snakket livligt siden de kom. Deres kopper er næsten tomme, men de ser ikke ud til at de har travlt med at komme videre. De snakker, griner, gestikulerer og rækker af og til ud og rører ved hinanden som et akkompagnement til samtalen, som bekræftelse af det nærvær, der gør dem ligeglade med hvad omgivelserne mener. Hun tænker, at de sikkert er nyforelskede. Havde de kendt hinanden så længe som hun har kendt ham, så var de nok ikke så interesserede i hinanden.
Hun ser over på manden, der piller i sin kind, tjekker spejlet bag hende og vender tilbage til avisen igen. Hun tænker på Andy Warhol, der sagde: Vis mig en kærlighedsaffære, der varer evigt. Og tænker, at de i grunden har det meget godt. De har jo det, de behøver. Et fælles hjem, en fælles base, en historie sammen... Det er trygt. Det er som det skal være.

Længere nede i lokalet rækker en mand tværs over bordet, så han må lette sig fra sædet og ser undersøgende på hende med computertasken. Hun ser genert ned i bordet, men smiler som om hun ikke kan lade være. Hun ser op og nikker.
Billedet fryser, mens en venindesamtale afsluttes med et udråb: 'Jeg ved simpelthen ikke om det er det rigtige. Jeg kan ikke blive ved med at vente på ham, men jeg vil heller ikke presse ham'.

Hun har hørt det hele før... tænker på Sliding Doors og Gwyneth Palthrow. Det hele skal nok gå... Karmarevisoren holder regnskab, brikkerne falder på plads, tiden er vores ven.... Hvis bare man havde lånerkort til den store bog med alle svarene, ville alting være enklere, tænker hun. Men vel også kedeligere.... Så længe følelsen af tomhed og ensomhed holder sig væk, så har man vel heller ikke brug for vished.

Hun ser over på ham. Han har rejst sig. Rastløst vil han videre... ud, ud og have hende med. Regner med at hun følger.
Sliding doors.

onsdag den 14. januar 2009

Kender du typen?

Han er i umiddelbar fare for at blive overset til daglig, hvor han bare passer sin kaffe og sin kode, iført striksweater og stille humor. Han kan afdæmpet løfte hovedet, når latterskvalderet bryder ud i den anden ende af kontoret, hvor nogen har smidt en semisjofel kommentar. Ikke noget, der kan få overfladen på hans kaffe til at kruse...

Og så er der fest. Der er alkohol. Og dr. Jekyll bliver til mr. Hyde... eller er det omvendt? Pludselig forsvinder stille nørd i tynd luft og tilbage er Gollum, der bevæger sig rundt med lange pilfingre og underlivet forrest. Han formerlig humper samtilige mandeben til stede og forsøger at røre ved alle stykker langhår i rummet, mens han skal danse skridtdans med flagrende fangarme, der bare er på afveje overalt. Og mændene forsøger at få buksebagen langt væk fra hans hænder og hans humpende skridt, mens pigerne væmmes og søger tilflugt... Stille nørd er blevet til pornogollum, mens alle ser til i skrækblandet fryd og er glade for at det ikke er dem selv, der må sidde og skamme sig langt ned i kontorstolen dagen efter.

tirsdag den 13. januar 2009

Har du noget?

Blev lidt forstyrret af øjenkontakten med dyrlægen her til morgen. Hans pupiller var kæmpestore og ændrede ikke størrelse i det skarpe klinik-lys. Mon han var kommet til at sætte sig på en kanyle eller noget?
Og hvor længe må man stirre undrende og opmærksomt ind i en mands øjne før det bliver påfaldende?

torsdag den 8. januar 2009

Ud at køre med de skøre

I'm off! 
Jeg skal afsted på tur til Sverige sammen med legekammeraterne i børnehaven kollegerne fra i morgen tidlig. 
Der er booket ansigtsbehandling sammen med hende jeg skal dele værelse med, blond nordjysk kollega tager svenskerspil med, som vi skal spille på Molslinien, bilsælgeren skal vækkes med helt særlig ringetone og de halv-svenske kolleger skal lære at tale dansk. 

Kan eventuelt være, at jeg skal være den første til at indrømme at man kan have hjemve efter sin hund, men jeg glæder mig ihvertfald til at savne Mikkel. (Som i øvrigt holder drengeaften, så jeg kommer garanteret hjem til vikingens hule og må slå mig vej igennem øldåser og ådselædere ved en skraldespand fyldt med kødrester).  

Jeg skriver, hvis i skal sende flere penge. Ha det bra! 

onsdag den 7. januar 2009

Det er da Homo-Henning!

Jeg blev bange, da jeg så nyhederne igår. 
I toget på vej til København holdt min kollega et avisbillede af Simon Emil Klammitzbøl hen imod mig mens han ledsagde med kysselyde og jeg gøs og rykkede godt tilbage i stolen med min plastikkaffe. Gys.  Tænk at vågne op ved siden af den savlende barnemund i virkeligheden.

Da jeg så senere sad og var zombie og stenede fjernsyn, var han der igen, Simon E. Og pludselig var der linet op til gyserfilm. Ham den lille fedtede med brillantinehåret er guddødeme kæreste med det tårnhøje helvede, der lige har fået snittet ansigtet op på tværs. Han ligner Kaj-dukken, bare uden grøn. Jeg havde ikke svært ved at forestille mig, hvor Simon havde sin hånd i det øjeblik, hvor Tårnhøj Kæreste flækkede fra øre til øre i et tøjdukkegrin. 

Jeg ved ikke, hvad der gjorde mig mest bange. To skræmme-munde eller tanken om hvordan det lykkes dem at kysse. Jeg valgte at gyse-grine i bare forskrækkelse. Gæt, hvad jeg drømte om i nat... 

Afklædt kollega

Jeg skal på firmatur til Sverige fra fredag morgen klokken meget tidligt. Turen går til Sverige og et sted med både natur og spa. Det plejer at være sjovt, men der plejer at være tøj på, når kollegerne mødes.
Jeg synes, det er en akavet udsigt at skulle være iklædt badetøj og boblebad sammen med kolleger. Jeg har normalt ikke noget problem med at klæde om i fitnesscentret, gå i svømmehallen eller i spa med andre mennesker, men lige netop kollegerne...?

fredag den 2. januar 2009

Dagens undring

  • Magasin vælger at lægge jeans i en stor stak, hvor størrelserne er godt blandet. Jeg giver op, når gribbene begynder at flå fra hver sin ende.
  • Sideskilningen kommer tilbage i mandehår. Mænd kommer til at se ud som mine onkler gjorde en gang: Store briller, sideskilning og godt plysset op i siden.
  • Køkkenskufferne roder endnu. Uforståeligt, når de skulle ryddes op i juleferien.
  • Knaldfyrværkeri i hænderne på 5-årige børn. Det kan da ikke passe at forældrene har så skumle bagtanker.
  • Hvordan skriver man skarpe klammer på en Mac?
  • Henrik Quortrup som troværdig politisk kommentator.
  • Hvor sidder Odense? (Mand skudt i Odense)
  • Hvorfor lærer man ikke at transkribere på danskstudiet, når man gør på tysk og engelsk?
  • Kan man forsvare demokratiet med ikke-demokratiske metoder?
  • Bliver ekskærester også ældre?