mandag den 25. august 2008

Dyb krise. Eksistentielt dilemma.


Sko.  Vi elsker sko. 
Især dem med høje hæle. Ultrafeminint fodtøj er bare en rygranker og jeg ææææælsker at købe sko, især dem der er syndigt dyre og hedder Marc Jacob. 
Åh, den der hårde smældende lyd, når høje hæle rammer gulvet, mmmmm....  Lændesvaj og en mental finger til MBT-folket. 

Jeg har holdt en meget lang sommerferie i år og har dappet rundt i bare tæer og Havaianas så længe, at knoglerne nu brokker sig højlydt over at skulle klemmes inde i et par sko og selvom jeg nidstirrer mine brune fødder og bebrejdende skælder dem ud for at være utaknemmelige og stil-fattige undersåtter, så har de snigløbet mig, de små... De har fået mig til at overveje et par støvler i kernelæder og med rågummisål og uldfor fra Angulus. Jeg kan næsten ikke klare tanken og bestyrelsen skændes bravt (stemmerne i mit hoved. Red.). Det er oprør, omvæltning, system-kup og et attentat mod al normalitet. 
Andefødder, PAH!

Langt ude, mand. Det er også min søsters skyld. Hun solgte mig en (svinedyr og comfy) hippieponcho sidste år og se så, hvordan det er gået mig siden hen. Glidebane, sige jeg bare... Min næste bil bliver en Christianiacykel, hvis det bliver ved på den måde.

En daler for en gaveide


Ham, jeg deler adresse med, har fødselsdag på lørdag. Udover et 'teløk mæ'et' skal han også have en gave. Det er der, det begynder at blive en udfordring. 

Jeg kan godt lide at give gaver. Jeg ved også godt, hvad han skulle have i gave, hvis det ikke lige var for den slunkne bankkonto og aftalen om at tage en gave-slapper denne gang. Der er budget på. Og så bliver det svært. I forvejen er det svært at finde på gaver til mænd. Kvinder bliver altid glade for smykker, men efter mange år med far og brødre (jeg har jo aldrig haft andre kærester end den nuværende) er det aldrig lykkedes mig at finde mændenes succeskategori. 

Jeg kan godt huske de kiksede gaver, jeg selv har fået i tidens løb. Som for eksempel den gang, min storebror åbenbart havde besluttet sig for at finde julegaver til alle familiemedlemmerne i samme byggemarkeds 20-kroners-rodekasse og så synes jeg, der er ekstra præstationspres, når det nu er en kærestegave. Jeg kan jo ikke give ham uromantiske hækplanter, vel?
Jeg har en gang givet ham en bedre middag på Frederikshøj kro, inklusive en særdeles omfattende vinmenu. Den gave - og især hjemturen fra restauranten - er gået over i historiebøgerne og selvom det kunne være sjovt, er det ikke opfindsomt at gentage den. Desuden ville tabloidpressen stå klar med fotografer ude på Oddervej, hvis det var.  Og nu er der jo budget på...

En 50'er til en lottokupon? Et billede af en fullsuspension, top-liret mountainbike? Det skal helst være en gave uden skjulte hentydninger, så glem alt om kogebøger og skåneærmer...

søndag den 24. august 2008

I'm BACK

Så kan I godt begynde at spidse tasterne, for jeg er hjemme igen og der er ingen grund til at blive ved med at være pigesur over, at jeg har været på ferie og haft solskin, mens I har været på arbejde i regnvejr. Come on...  slut nu. Venner igen?

Selvom I sidder der og muler, kan jeg da lige komme med et par højdepunkter, mens jeg venter på et lille smil fra jeres kønne digitale ansigter.

- Så en spasser, der brændte dæk af på sin mørkeblå, sænkede Golf klokken 13 på en hovedgade i det nordjyske. Der var ikke ret mange af træskofolket, der gad vende sig om og glo. 
- Fik en bemærkning fra en meget speciel herre, der lød: 'Du ser gravid ud. Er du det?'. Jeg tager ALDRIG den skjorte på igen. Indrømmet, så har jeg spist en softice i år og romkugler næsten hver dag den sidste uge, men forhåbentlig fører det ikke til at min mor skal ha børnebørn. Nu er hun lige blevet så glad for hunden. 
- Havde høj sol i næsten en hel uge i Nordjylland. Duften af Vesterhav og solvarm marehalm gør det ligegyldigt, at jeg måtte tage en stor fed mus ud af munden på vovsen. 
- Har fået bestyrken mistanken om, at jeg ikke kan tåle vekao. Jeg påskønner, at I ikke spørger hvordan. Næh... vent. Det er ikke et højdepunkt, for dælan. Spil sørgemusik efter det minuts stilhed jeg holder for alle de tilsæt-kun-vand-og-becel-kager, jeg har spist i tidens løb.  

Gotta go. Jeg skal lige tømme skuffen for de sidste mavedræbende chokolademuffins. 
Og I er så søde når I er fornærmede og misundelige. 

torsdag den 14. august 2008

Ærlig mening 0 kroner

'HER er de', triumferer han og holder et par shorts op, som en midaldrende charterturist må have hængt på bøjlen istedet for de kampsmarte shorts, han stjal fra butikken. 
Blege, var de. En underlig blanding af mat blå og fesen rød med tilløbet til en kæk violet stribe, der ligesom bare forsvandt op imod den ubestemmelige farve, der var blevet til bund for blegheden. 
'De er da for VILDE. 'KÆFT, jeg skal ha dem her.' stråler han. 'og så i min størrelse. Syns du ikke?!' 
Der stod jeg så i klemmen mellem den lysende sympati-glæde over endelig, efter hundrede års vandring og en millard teenagebutikker, at have fundet et par shorts i den rigtige størrelse og så det vantro øjenbryn, jeg bare måtte kæmpe med at holde nede. Jeg studerede hans ansigt for at finde ud af, om han prøvede mig af. 

Jeg har før erkendt, at jeg ikke fatter den tøjmode, der får folk til at se asymmetriske og grimme ud (MCHammer-bukser *pftøj*), men jeg synes, det er min pligt at gøre de mennesker jeg holder af, opmærksomme på at de begår store tekstil-bommerter. Tidligere i mit liv, da vi endnu var unge og havde vores egne knæ, var det testikel-bommerter. Anden historie. Så jeg sagde selvfølgelig at de var mægtigt pæne, hvis man var prinsgemal. Og at de ellers bare var grimme.
Jeg havde tjekket at butiksbestyreren, som jeg kender, ikke var i nærheden. 

Jeg mener det. Hvis det var mig, der var ved at lave et så gedigent fejlkøb eller krybe i en mode, der får mig til at ligne en, der kan lide kølig hvidvin og MBT-sandaler lidt for meget, så tag mig hårdt i armen og få mig til at slippe grimheden med det samme, før nogen får øjenbryn i hårgrænsen. Tilladelsen gælder også, selvom der er 40% på alt.  Til gengæld lover jeg at gøre gengæld. Selvfølgelig ikke, hvis det er din nylonstrømpe, der er løbet, aftenen er ung, du ikke har et ekstra par og hvis løberen sidder et sted, hvor du ikke selv opdager den. 

Det er jo bare, fordi jeg ikke er ligeglad...

onsdag den 13. august 2008

Natte-udrykning

Jeg blev pludselig meget vågen i aftes. Efter at have slumret på sofamåden en god times tid, tjekkede jeg lige min gmail på telefonen. Det er sådan en vane man får, når man er udstyrsbelastet længe nok og ikke sover med mobilen uden for rækkevidde. 

Der var 10 mails. En af dem var nærmest en Screamer sendt til Hogwards, der råbte en masse i munden på sig selv 'Læseplan! Bagud!KOOOM NU! Start før tid! Tilløb og på hovedet i!'. Venligt formuleret, skal det siges. Den var vel nærmest bare et klap på skulderen med venlig, moduleret stemme.
Men anyways... så svarer jeg jo hurtigt på den mail og har så høj puls at jeg finder bøger frem og svarer på de 9 andre - også utroligt spændende mails - på en gang. Inde i sengen, hvor M sover i glædelig forventning om at skulle op og se OL-enkeltstart klokken 6 og efter at have smidt en bemærkning om at jeg da ikke skulle bekymre mig om det nu. Jamn...  
(Skal i øvrigt have fundet den  bog frem, hvor der står noget om, hvor mange gange kærester må bruge 'lille skat, ta dig sammen'-tonefaldet på et år. Der må være kvoter. KVOTER!)

Jeg fortrækker til højbordet og fortsætter med bøger og mails. Går i seng igen. Står op igen, fordi jeg kommer i tanke om, at skraldefolkene skal have noget at tømme, omkring på det tidspunkt, hvor enkeltstarten bliver skudt igang. Mig afsted i kærestens hoodie og bare tæer for at flytte grøn skraldespand ud på villavej. Ømt syn. 
Men ikke så ømt, som synet af kæreste, der står uforstående i entreen med store øjne og ikke kan forstå hvorfor jeg forlader hjemmet klokken 2 om natten. Lille skat.
I seng igen. Op igen, fordi Skanderborg klynger sig til mine slimhinder og nægter at give slip. I seng igen. 
Da jeg vågner igen, er det midt i en drøm om at kæresten har forladt bygningen for at gå på druk og har skrevet noget på facebook om at han har drukket flere baljer, inklusive alger.  Det er egentlig fint nok, indtil jeg i drømmen kommer i tanke om at vi så ikke kommer på skiferie sammen mere. 
Og så er det mig, der med store øjne vakler søvndrukkent rundt og piver. 

Naboen med kikkerten har haft en fornøjelig nat.
 

tirsdag den 12. august 2008

sig, at det går over....

Tilbage fra Skanderborg.  Havde lige glemt, at man kan have jetlag efter den tur. Vand i kroppen og ben, der ikke er til at tvinge op i fart. Sveder som en gammel ølkusk når jeg prøver. 
Jeg har fingre som Merethes.  (AAAAAARRRRGGGHHH)

tirsdag den 5. august 2008

Jeg er en TØS!

Hjælp og hurra eller... årh fuck den jantelov og automatisk 'er jeg nu god nok til det'-pis.

Undskyld sproget, men jeg er i affekt og sidder i øjeblikket med hele ansigtet i kaffekoppen, fordi der ikke er nogle salte sild at medicinere mig selv med. Tro mig. Jeg har gennemtrawlet alle skuffer og sportstasker i håbet om at finde en gammel nulret en af slagsen op til flere gange. 

Sagen er den, at jeg er blevet spurgt om jeg vil skrive noget blog-værk sammen med nogle bloggere, som jeg har ikke så lidt respekt for.
I husker nok, hvordan jeg syntes det var underligt, at Linda og Mikkel skulle blogge på Skanderborg mens jeg ikke skulle, men nu, hvor en anden og (faktisk noget mere spændende) mulighed byder sig, så er jeg hoppet i 'er jeg nu god nok til det'-kedeldragten. 

Inde i mit hoved har den nidkære sekretær sat båndoptageren til at afspille de bemærkninger, der er faldet tidligere om, at jeg jo ikke er journalist. Alle tidligere kommentarer til min blog om at jeg skriver anderledes og svært tilgængeligt kører på den anden båndafspiller i bestyrelseslokalet (den med auto-reverse) og samtidig har jeg travlt med at finde på undskyldninger om, at jeg jo alligevel ikke kan skrive om det, jeg allerbedst kunne skrive om, fordi jeg er så loyal overfor både min kæreste og min arbejdsgiver. Jeg stirrer på plaketten på væggen: Dansk mester i at slå mig selv i hovedet med potentiel uduelighed. Det er jo bare fordi jeg vil være den bedste og vil ha ROS! 

Jeg kunne jo bare skrive om mine kvabbabbelser ved at skulle undvære hunden og sove i telt i regnvejr på en festival i op til flere dage. Endda uden at have lyst til at serie-drikke mig selv i hegnet. Alt for gammel, du...  Men hvem gider at læse om det? 

Og hvad nu, hvis der kommer bundne opgaver? Dansk stil var engang min yndlingsdisciplin (skyd mig) men at skrive på kommando er ikke længere så tiltrækkende og skrivekrampen hærger lystigt. Ihvertfald hvis det er om endnu en projektudsættelse. Tror heller ikke umiddelbart at jeg kan huske mine egne erfaringer med at vælge mellem pisang ambon eller breezer. Kunne sikkert godt fyre en bredside af mod alt det væsen, hvis det skulle være, men ... aaaaaargh.  

Så...  Jeg dur nok ikke til det. Hopper lige i kaffen igen og ser om svaret skulle ligge på bunden af glasset. MÅ ha salte sild, snart. Og cola light. Jeg er en tøs. 

søndag den 3. august 2008

Sangen om Malene

Jeg går ud fra, at ingen vil stille sig offentligt frem og sige at utroskab er sundt. Selv de forhold, der har aftaler om at leve 'åbent' og har lavet gensidigt accepterede aftaler, anser ikke brud på aftalerne for sunde, formentlig... 
Så langt så godt, utroskab er usundt, mistillid er ødelæggende. Men hvornår er man utro? 

Jeg hørte en gut udtale sig (i radioen, Gud bedre det) om at det ikke var utroskab at gå i seng med en anden, bare man ikke kyssede og huskede at beskytte sig. Lige efter ham, var der en, der mente at det først var utroskab når det blev opdaget. 

Der er nogen, der synes, det er sundt at kæresten flirter til fester og 'samler appetit', nogle synes, at grænsen går lige før tøjet falder, nogle (mænd) synes, at deres kærester er utro, hvis de går for letpåklædt til fest.
For mig kommer det an på, hvilken 'aftale' eller kontrakt man har med hinanden, for det gælder om respekt og om at vise, at man er værdig til partnerens tillid. 

Ude i periferien af vores bekendskabskreds er der et menneske, som helt tydeligt ikke tænker synderligt over det der med aftaler og kontrakter og respekt, så længe han får den opmærksomhed han vil have.
Det er lykkedes ham at have flere piger samtidig, med flyvende udskiftning. Flere med kortere spilletid, nogle har spillet flere turneringer. Gutten er ikke dum, for han virker overbevisende i sin manipulation og han er en klar undtagelse fra reglen om at mænd ikke kan multitaske. 

Jeg er ikke overrasket, hvis pigerne har været sikre på, at de hver især har betydet noget helt specielt for ham, også selvom de ikke var hende, som han valgte at flytte og rejse sammen med. Jeg vil være meget overrasket, hvis hun kender omfanget af hans trup. Det er ikke de dumme piger, han i tidens løb har udset sig, men piger, der er lidt kamp i at vinde. Dem, der opbyder mest modstand og flest krav holder længst, så vidt jeg lige kan vurdere det. De begynder så småt at ane uråd, når folk med en smule overblik ser sig omkring for at finde kameraerne i loftet, overbeviste om, at det er endnu et ekstremt realityshow, der er ved at blive optaget i det centrale Århus. 

Jeg vil til min død håbe, at jeg slipper for nogensinde at komme i den situation, hvor jeg går med en fornemmelse af, at der er noget, der ikke stemmer, at kæresten muligvis har lidt kolde fødder og så finder ud af at manden er råkold hele vejen igennem og at fundamentet for vores forhold er så pilråddent at byggetilladelsen aldrig skulle være givet.  

Nu skrev jeg, at jeg aldrig ville kunne have et åbent forhold. Det skyldes den simple grund at jeg ikke vil dele. Jeg deler ikke de sorte vingummier og jeg deler ikke kæresten, basta. 
 
Selvom jeg kan være på grænsen til at bide i skåneærmerne af irritation over ham til tider, så er jeg sikker på, at andre piger synes, at han er gudeskøn og helt igennem perfekt.
Jeg ved, på den anden side af de accellererende skræmmetanker at jeg kan være rolig, for jeg ved at han deler min opfattelse af utroskab og jeg har tillid til at han respekterer både den og mig. 
Når han sover, hvisker jeg også ind i hans øre at alle andre kvinder er nogle øgler og han kender konsekvensen, hvis han skulle komme til at glemme det... 

Efter mange brændte naller, både mine egne og andres (peger op på min anløbne glorie) er min grænse defineret som en regel om, ikke at gøre noget, som jeg ikke ville have gjort, hvis kæresten stod lige bag mig og kunne følge med.
Det virker upåklageligt. 
Der er mange andre regler om ikke at kigge i telefoner, læse breve og spionere, men det er en snak om mistillid med et alvorligt rekyl, så den tager vi lige en anden gang.  

lørdag den 2. august 2008

Videnstræt

Jeg ved rigtigt RIGTIGT meget om graviditet, ammeindlæg, ligamentsmerter, priser på Oddervogne og om hvor man kan få start-pakker, for jeg har tilbragt en lang sommeraften sammen med to højgravide førstegangsmødre. 
Man siger, at graviditet smitter. Tror lige, jeg er blevet vaccineret.