Der var 10 mails. En af dem var nærmest en Screamer sendt til Hogwards, der råbte en masse i munden på sig selv 'Læseplan! Bagud!KOOOM NU! Start før tid! Tilløb og på hovedet i!'. Venligt formuleret, skal det siges. Den var vel nærmest bare et klap på skulderen med venlig, moduleret stemme.
Men anyways... så svarer jeg jo hurtigt på den mail og har så høj puls at jeg finder bøger frem og svarer på de 9 andre - også utroligt spændende mails - på en gang. Inde i sengen, hvor M sover i glædelig forventning om at skulle op og se OL-enkeltstart klokken 6 og efter at have smidt en bemærkning om at jeg da ikke skulle bekymre mig om det nu. Jamn...
(Skal i øvrigt have fundet den bog frem, hvor der står noget om, hvor mange gange kærester må bruge 'lille skat, ta dig sammen'-tonefaldet på et år. Der må være kvoter. KVOTER!)
Jeg fortrækker til højbordet og fortsætter med bøger og mails. Går i seng igen. Står op igen, fordi jeg kommer i tanke om, at skraldefolkene skal have noget at tømme, omkring på det tidspunkt, hvor enkeltstarten bliver skudt igang. Mig afsted i kærestens hoodie og bare tæer for at flytte grøn skraldespand ud på villavej. Ømt syn.
Men ikke så ømt, som synet af kæreste, der står uforstående i entreen med store øjne og ikke kan forstå hvorfor jeg forlader hjemmet klokken 2 om natten. Lille skat.
I seng igen. Op igen, fordi Skanderborg klynger sig til mine slimhinder og nægter at give slip. I seng igen.
Da jeg vågner igen, er det midt i en drøm om at kæresten har forladt bygningen for at gå på druk og har skrevet noget på facebook om at han har drukket flere baljer, inklusive alger. Det er egentlig fint nok, indtil jeg i drømmen kommer i tanke om at vi så ikke kommer på skiferie sammen mere.
Og så er det mig, der med store øjne vakler søvndrukkent rundt og piver.
Naboen med kikkerten har haft en fornøjelig nat.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar