mandag den 25. august 2008

Dyb krise. Eksistentielt dilemma.


Sko.  Vi elsker sko. 
Især dem med høje hæle. Ultrafeminint fodtøj er bare en rygranker og jeg ææææælsker at købe sko, især dem der er syndigt dyre og hedder Marc Jacob. 
Åh, den der hårde smældende lyd, når høje hæle rammer gulvet, mmmmm....  Lændesvaj og en mental finger til MBT-folket. 

Jeg har holdt en meget lang sommerferie i år og har dappet rundt i bare tæer og Havaianas så længe, at knoglerne nu brokker sig højlydt over at skulle klemmes inde i et par sko og selvom jeg nidstirrer mine brune fødder og bebrejdende skælder dem ud for at være utaknemmelige og stil-fattige undersåtter, så har de snigløbet mig, de små... De har fået mig til at overveje et par støvler i kernelæder og med rågummisål og uldfor fra Angulus. Jeg kan næsten ikke klare tanken og bestyrelsen skændes bravt (stemmerne i mit hoved. Red.). Det er oprør, omvæltning, system-kup og et attentat mod al normalitet. 
Andefødder, PAH!

Langt ude, mand. Det er også min søsters skyld. Hun solgte mig en (svinedyr og comfy) hippieponcho sidste år og se så, hvordan det er gået mig siden hen. Glidebane, sige jeg bare... Min næste bil bliver en Christianiacykel, hvis det bliver ved på den måde.

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

hov hov hvo, du er den voksne søster, der bestemt selv træffer beslutninger.
Men rolig, træk vejret og pøs koldt vand i blodet - du er dog ikke endt som din 12 år yngre lillesøster, der i skrivende stund dalrer i ny Fjäll Räven fleestrøje og pludderbukser.
Det eksistentielle drama brager i mine årer, idet jeg har et par nye, skinnende, blanke koksgrå Angulus støvler stående i min entre. Aldrig har mine fødder haft det bedre.
Men kan man nu det, med en vis portion feminitet og selvrespekt? - Ja, netop. For den, der har det godt, er den mest sexede, skønne og tilfredse af alle dullerne ;)
Lillesøster Anne

K sagde ...

Hey Lene
Man er vist først helt tabt til den hippe vogn, hvis man anskaffer sig et par yoga sandaler fra yogaudstyr.dk. Ved godt det lige er koldt nok til sandaler - men så til at traske rundt i når du kommer ind fra en gåtur i de fede Angulus :-) Ikke nok med er fodformede og ergonomiske helt korrekt - de sandelig også spreder tæerne så man blir heeeeelt som dem i Afrika igen :-)
Go shoppetur - har selv fudet de støvler jeg bare MÅ eje lige omlidt....!!!

Lene sagde ...

Hvad for nogen skal du ha, hva?

K sagde ...

:o) Lange rå skindstøvler med rågummibund fra Bianco!! De er så mega seje - og vil bare ta sig helt fantastiske ud til min efterårsstil!!
Hopper så i yogasandalerne når jeg kommer hjem - så sku jeg nok ku holde balancen hele vinteren :o))
Lækker blog du har fået dig i øvrigt!