Jeg går op og lægger mig...

De sidste par dage kulminerede her til morgen, hvor jeg som en blind høne løb rundt og ledte efter mine briller. Hvorfor jeg ikke bare satte linser i som jeg plejer er det store spørgsmål og meget symptomatisk for de sidste par dage.
Jeg har nu 4 gange ledt efter mine nøgler, for at finde dem i min lomme. Samme lomme hver gang.
Aftensmad? Senere... Eller... jeg kan også bare gå i seng. (konstateret, når jeg ser væk fra skærmens blå lys henad klokken 22)
Klogere efter 1½ time som grillkylling (sådan en der roterer, red.) står jeg i køleskabslampens skær og diskuterer med mig selv om agurk tæller som aftensmad eller natmad. Efter ½ time mere for åben låge begynder jeg at fryse, men mener nu også at være noget til en endelig definition af, hvornår man siger 'pisse' og hvornår man siger 'tisse'.
Ingen problemer på arbejdet, men hvem slukker lyset når jeg kommer hjem og forvandler mig til senildement tante, der snakker med hunden og leder efter brillerne.
Suk.

Jeg fandt dem i øvrigt i bilen.