torsdag den 19. marts 2009

Jeg kan høre med mit øre

Hvorfor skal I altid være så underlige og besværlige? udbrød min kollega forleden. Hans nyfundne kærlighed havde lavet tricket med at blive såret over noget totalt fjollet og mene at han skulle kunne være i stand til at læse hendes tanker, så hun ikke blev nødt til, i klar tale, at sige, hvad der skete bag pandebrasken på hende.
Han er også vældigt, vældigt klog... men ikke tankelæser.

En anden kollega har det utroligt hårdt for tiden. Hende, han troede han skulle blive gammel sammen med, er gået sin vej. Han troede, at hun var hysterisk og at det nok skulle gå over, da hun advarede ham første gang, og med hende er anden advarsel ligesom i håndbold: Stop for rødt.
Så der sidder han nu i et tomt hus med drømme, der er blæst til atomer og er fortvivlet, fordi han godtnok hørte hvad hun sagde, men ikke hørte det alligevel, før det var alt for sent.

Er det muligt for mænd at høre hvad vi siger - ved at slå både ører og empati ud - og lære at overhøre det, de ikke har nogensomhelst chance for at høre?

1 kommentar:

Anonym sagde ...

. . . nix?


:)