Det er noget andet, når det er mig, der gør det

Kolleger, bekendte og ekskærester har budt mig lidt af hvert i tidens løb, så nu har jeg en liste over fnidder-fremkaldende tilbøjeligheder:

• Mænd, der tror for meget på det alternative. (Der var ham, der insisterede på at have overnaturlige evner og være en del af en skæbnebestemt symbiose med mig.
  Han hævdede, at han kunne mærke på tværs af midtbyen, at jeg havde det dårligt, vibrationerne var så stærke at han kun kunne bremse dem ved at holde en hånd afvisende foran sin egen mave. Det var vistnok også ham, der mente at jeg lige havde haft et tilbageblik til et tidligere liv, da jeg blokerede i rendyrket afvisning.)
  

• Berøringsangst af den fysiske slags. Ta nu ved, blev der sagt. (og ikke bare aen med fingerspidserne)

• Golf på TV

• Kvinder, der taler med mad i munden - og især dem der gør det i biografen, når 'maden' er popcorn.

• IBM og kolbekaffe

• Folk, der knaser bolcher. (Spørg bare Linda, der var ved at blive kvalt under en KIMS-reklame, da hun prøvede at drille mig med det. Død ved Sysmofyt)

Dårlige vaner har alle vel og lad mig med det samme afsløre et par af mine egne, bare lige for at bringe balance i tingene.

Jeg åbner slikposen lige så snart jeg er kommet ind i bilen og længe inden jeg er kommet hjem med indkøbene.
Jeg spiser mens jeg laver mad og det betyder, at der ofte ligger afbidt gulerod og andre ingredienser rundt om i stuen og køkkenet.
Jeg fodrer hunden ved bordet.
Jeg vandrer, mens jeg børster tænder og roder.
Jeg larmer og er dansk mester i overspringshandlinger.
Jeg afbryder.

Rimeligt ufarlige dårlige vaner, hvis man spørger mig, og de er ihvertfald ingenting mod det de andre gør. Vel?