mandag den 22. september 2008

Få så den nissehue AF!

Hvordan skal vi holde jul i år? Er det hos din eller min familie? Skulle vi holde jul hos os, for at slippe for at sidde med rystende knæ og bange anelser over at forlade huset i højsæsonen for indbrud? På den anden side er det også rart, selv at kunne bestemme, hvornår julen er slut og ikke skulle til at jage gæsterne på porten med et fedtet andefad.

Jeg kan ikke. Beklager. Jeg nægter. Det er kun september! Mit planlægningsgen er ikke kommet sig over sidste jul og ligger stadig og slumrer med konfekt i mundvigen.
Jeg er ikke voksen nok til at være på forkant... (*mumle mumle mumle*)

Nogen prøver at fortælle mig noget, er jeg sikker på. Da jeg trak pc'en op af tasken her til morgen, var der en blok post-its, der foldede sig ud i den smukkeste musetrappe. Helt ned til gulvet.

3 kommentarer:

Anonym sagde ...

Min svigerinde nævnte igår at der allerede er do-it-yourself julepynt i reklamerne! Stop det!

Jeg erklærer mig som lidelsesfælle, er endnu ikke kommet mig ovenpå sidste års jul og NÆGTER at komme i julestemning før sneen er faldet! ;-)

Linda sagde ...

Nej!! Vi må GERNE glæde os til jul! Alting er så pænt med lyskæder og sløjfer. Det er da hyggeligt at købe gaver. Der er gløgg og pebernødder. What's not to like???

Lene sagde ...

@DeterSEPTEMBER! Jul hører til December og med hvid sne drysset over. Bladene er ikke engang blevet gule endnu og jeg vil ikke snydes for mit efterår pga nogle usle kravlenisser