Jeg beholder bh'en på

En kvinde ude i min periferi var meget tæt på en af landets IT-direktører. Han kunne i ærlig fortrolighed fortælle hende, at hun kunne glemme alt om at komme til tops i det firma, hun er ansat i, fordi hun aldrig bliver en af drengene. Lederkredsen består af mænd, der kender hinanden ret godt og som taler mere om pik og patter end ledelse ved møderne.
Uanset, hvor dygtig og velkvalificeret hun er og uagtet at firmaet ville have godt af at få hende i ledelsen, så kommer det bare ikke til at ske. Hun har kønnet imod sig.

Ikke meget kvalificeret firmaledelse over det. Personligt håber jeg ikke, at der er medarbejdere i det firma, der ville synes det var betryggende med sådan en ledelse.

Jeg har oplevet det modsatte, da jeg arbejdede hos Monopolet: Der kom kvinder i ledelsen fordi de var kvinder. Ikke nødvendigvis fordi de var de bedst egnede. Kaffen i min kop havde ikke blikstille overflade.

Da formanden for Skt. Hans-foreningen bød båltaleren velkommen var det med ordene: I ligestillingens navn har en kvinde fået lov til at holde båltalen i år.
Jeg røg direkte i rødt, hoppede arrigt op og ned og havde virkeligt svært ved at bestemme mig til om jeg skulle hvæse et par velplacerede, hugtandede mindeord om salig Karen Blixen, der har holdt en af danmarkshistoriens mest berømte båltåler - og ikke på en europapalle på Følle Strand - eller om jeg bare skulle kyle formanden op til heksen.
Jeg endte selvfølgelig med at stå og mumle med hænderne dybt begravet i lommerne.

Er jeg feminist? (Jeg er ikke for fin til at spille på mine kvindelige virkemidler, altså. Og jeg sætter stor pris på det, hvis nogen holder døren for mig og opfører sig som gentlemen)
Eller bare retfærdighedssøgende? Nogen må definere det der feminist...