Betleri frabedes, handlende forvises til køkkentrappen.

Nu har jeg stået i bar tre dage i træk og jeg er forundret over, hvor tilbøjelige nogle studerende er til at tigge helt uden at skamme sig. Især de mandlige har virkelig givet den gas.

En fadøl koster 40 kroner. Det er mange penge, men det er helt normal takst. Når man tilmed får to øl for ens pris bliver det ligefrem acceptabelt, skulle man mene, men nej...
'Koster en øl virkelig 40 kroner?!' *bedendeøjneogtudemund*.
'Ja, normalt. Nu koster den så kun 20'.
'Jamen, ... nå... Hvis jeg nu kommer med to rabatsedler *begynder at rode rundt på brostenene mellem cigaretskodder og ølslatter for at se om der skulle være en tabt voucher*, kan jeg så ikke få dem gratis?'

'Kan jeg ikke få min vandflaske fyldt op?' Det gentog sig et par gange mens ham og vennen stod og hang i baren uden at købe noget.

'Hvad skal man gøre for at få rabat?', 'Giver du ikke en gratis øl?', 'Hvis man nu er studerende, får man så ikke et shot gratis?', 'Hvis jeg nu surmuler rigtigt meget, får jeg så ikke alt hvad jeg peger på?' 'Koooom nuuuuuuu!'
Det kan godt være, at de studerende lige nu har den alder, hvor jeg meget vel kunne have skiftet deres ble da jeg var babysitter, men det virker bare slet ikke på mig, når et pattebarn på 185 med hængerøv står og stamper i jorden og vil have sin vilje.
Prøv.nu.lige.at.gro.en.værdighed.

Reglerne for studerende er rimeligt uændrede:
Man køber sine øl, hvor de er billige, og tager dem med til gratiskoncert. Det må man nemlig godt.
Det er vigtigt at holde fest og drikke sig fuld og derfor har øl høj prioritet og dem tigger man ikke om hos bartendere. Man må godt få gratis mad hjemme hos sin mor, men øl betaler man for.