Kender man sangen og historien bag, så ved man godt at "friends" også kan betyde stoffer. Og det har jeg fået... jeg har ihvertfald fået piller. Men det havde jeg ikke fået, hvis det ikke var fordi jeg har nogle real friends, der har haft hårdt fat i armen på mig.
Jeg har i et par uger haft Den Lede Hoste som følgesvend. En påtrængende fætter som har holdt mig vågen om natten, forvandlet min stemme til en raspen, som ellers kun kan fremavles af Johnny Walker og Blå Kings og som har sørget for at mine blodkar har opført sig som brandhaner. Jeg har spraymalet badeværelsesvæggen og drypudsmykket adskillige tekstiler med blod. Og så har Den Lede Hoste også holdt Mikkel vågen i en sådan grad at han med mørke rande så dybe som Marianergraven måtte tilkalde FN, Unicef og Linda for ved fælles hjælp at gribe mig ved vingebenet og sende mig til lægen.
Det er jeg glad for. Selvom det er svært at slappe af, så bliver det alt andet lige meget nemmere, når der er nogen, der passer en. Og lægen var ca 1½ minut om at bekræfte at jeg har brug for venners hjælp. Hvad skulle jeg gøre uden dem? Af hjertet tak... jeg skylder.
lørdag den 27. oktober 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Nu ved vi alle, at hvis man er udstyret med superkræfter, så er man forpligtet til at bruge dem i Den Gode Sags Tjeneste. Jeg har jo ikke selv valgt at være ualmindelig dygtig til Vingebens-greb, men jeg har højtidelig aflagt løfte om aldrig at misbruge min evne, og at forvalte den med omhu. Det være hermed gjort. Og sid så stille i den sofa!!
Jamen... Jeg keeeeeeder mig.
Sjældent er jeg blevet slæbt så kyndigt ved albuen. Min mor ville nikke anerkendende.
Send en kommentar