Herrejulefrokost - what really happens

Hemmelighedskræmmeriet omkring herrejulefrokoster er omfattende. Udadtil er historien altid at det er en af de få lejligheder, hvor mænd er mænd, bæller øl, drikker snaps af flasken, fortæller røverhistorier, taler om alle hunkøn mens de bøvser og bruger sprog, der næppe ville betegnes som stuerent af nogen hustru. En vellykket herrejulefrokost ender med at man vågner i en sidegade med læbestift på skjorten, et cigarbrændemærke i jakken og resten af påklædningen i udu. Helst er det i aftenens løb lykkedes at få nissehuen til at blive siddende på lillemand.

Ingen hustru ville nægte sin elskede en oplevelse som ovenstående, for det er jo så vigtigt at mænd får frirum sammen med ligesindede - og kan bøvse og tale om (hendes) veninder uden at få driv-is-blikket. Vi forstår det jo... Men det er ikke det, der sker til herrejulefrokoster. Det er et cover.

I virkeligheden er det en anledning for herrerne til at nyde det danske cuisine, diskutere parforhold og psykologisere over alt. En lejlighed til at rose hinandens påklædning og stil og nyeste accessories (der hedder udstyr på mandesprog) og snakke om fremtid og kommende romantiske tiltag overfor kæresten. Det er også den lejlighed, hvor Manden siger præcist og uden forbehold, hvad han føler for sin partner. Uden at miste manddom. For broderskabet er svoret. Kommer der et hunkønsvæsen indenfor hørevidde skiftes der straks til ordenens dæk-sprog og der stikkes mandhaftige albuer i siden og hø-hø'es indforstået.
Det sker bag facaden...

Og ser De, kære læser. Jeg er meget tæt på at afsløre, at det faktisk er sådan det forholder sig. Indenfor det seneste døgn fandt en herrejulefrokost sted hjemme hos mig. Altså... hjemme hos Mikkel, for jeg var der selvfølgelig ikke. Hvis coveret skulle have holdt, så var jeg kommet hjem til øl-slatter, cigarer i den færdigkøbte rislamande, rod og opslået toiletbræt. Og finde "girls on trampolines" i DVD-spillen og "Oktoberfest" stadig bragende over anlægget.

Istedet kommer jeg hjem til et sirligt pakket køleskab med madrester i gourmet-klassen, en pænt stablet opvask og spor efter at der hensynsfuldt er blevet røget på altanen. Og en kasse laber rødvin, der uden tvivl er indkøbt efter min smag.
Jeg synes det er god stil... I er velkomne igen næste år, drenge.

Jeg skal nok lade være med at afsløre jeres hemmelighed om hvad der i virkeligheden foregår, hvis i indrømmer. I kan godt betro jer til mig...
(Hvem var det, der var vaks nok til at dreje potteplanten, så mit gemte web-cam filmede hvid væg med jord-scrambled lyd?)