Januar... En møgkælling af en måned

...  se bare på reklameblokkene.  

Et firma har sendt en dame i undertøj ud på en gåtur hen over de firkantede kasser, som de har lånt fra en realkreditinstitutreklame, imens en speaker i hjemmesko lakonisk fabler om ildelugtende udflåd og der klippes til opgivende, anonyme damer på et spinninghold i slowmotion. Kan ikke lige se sammenhængen, men ... hvordan skulle man også illustrere udflåd uden ligefrem at holde det op til skærmen? En handling, jeg er glad for at hverken de eller midlet mod røvkløe og hæmorrhoider har brugt. 

Banker, låne-firmaer og lignende pengepugere har også kronede dage. Meget strategisk har de alle sammen sat hårdt ind på at ramme alle de julegave-fattige danskere, der holder vejret og hutler sig igennem januar på vandgrød og krydsede fingre for at der nok snart skal indtræffe et mirakel. Man skal være alvorligt på januar-røven for at hoppe på den der med at det er et godt tilbud at låne penge et sted hvor et afbetalingsår består af 11 måneder. Hvornår vil man ellers tro på, at der ikke tilskrives renter i den afdragsfri måned? Og hende den fejlcastede, der sukkende har måttet lægge alle sine drømme om sofaer (?!) og rejser på hylden indtil en frelsende låneengel dalede ned og gav hende mulighed for at få (FÅ?) 25.000 så hendes liv pludselig blev lykkeligt? Hvad sker der? 

Der bliver i den grad leflet for alle os, der klynger os til håbet om at et mirakel vil indtræffe. At der pludselig er tusindkronesedler i stedet for stift hvidt papir i toiletrullen i fitnesscentret, hvor man må slå sig frem mellem nytårsfortsætter og svedeture. 

Det er et studie i sammenbidthed og stirrende øjne. Januar-medlemmerne kæmper for på 14 dage at komme til at se lige så flabet og ribbet ud som Brad Pitt i Fight Club. Fra det øjeblik de træder indenfor svingdøren kan man se deres læber bevæge sig i en stum besværgelse af spejlbilledet. Hver deres messen om at nuskaldetvære og hver deres rutine med at tjekke spejlet igen og igen for at se om der ikke snart er svulmende muskler, flad mave og markerede kindben.  Der bliver givet gas i spinningsalen og alle holdene er overbookede af folk, der med lemmingers mani træder og træder - og falder sammen og må æde marsbar og pommes frites i fosterstilling i sofaen bagefter.   

Januar... måneden for fortsætter, krampetræning, pengekrejlere og cremer til underverdenen.  Vi er helt nede og skrabe bunden - og det er kun ifølge reklameblokken. Skal man tage andre kilder med ind i sin undersøgelse, så er de enige: Folk søger jobs som aldrig før. Der planlægges 24-timers spinning, maraton-løb, skiture og nye begyndelser i vildskab og fjernsynet viser udsendelser om total-makeovers mens de afslørede snydepelses og skingre sidsteårs-skrig  fortoner sig. Her fra ejendomsmarkedet er vi da heller ikke helt fri for at håbe hemmeligt-kynisk på et salg i anledning af en januarskilsmisse. 

I bund og grund er januar bare tilløb og afsæt til det der bliver bedre... Ligesom når man trækker håndtaget helt tilbage på en flippermaskine med alle sine kræfter for at sende vinderkuglen ordentligt i spil. Helt tilbage! Vi er dernede, hvor fjederen er helt strakt og hvor der kun er hvide fingre og krøllede håb tilbage - Og helt derude, hvor jobannoncerne spørger: Kan du se muligheder i affald?

(Jeg kender en, der har to års erfaring i lige netop det...)