Der er blogs fra enlige mødre med scorepanik og beretninger om sidste weekends eskapader i detaljen, kun skjult af figenblads-dæknavn og intet andet, der er blogs, der dagligt opdateres med nye tudeture fra den depressive, der er "All about my vagina"... Mine hårdt tilpressede øjne er garanteret ikke de eneste. Ætshhh...
Jeg synes det er fiiint (sagt med terapeutstemmeføring) at folk kan få afløb ved at skrive ting ned. En lillebitte advarselstekst eller -tavle havde bare være på sin plads.
Det er jo ikke fordi jeg ikke vil erkende at den slags findes, for det gør det selvfølgelig. Selv spændende mennesker har depressive træk og underbukser, men det kommer bare for tæt på. Der er grænser for, hvad jeg har lyst til at få blafret op i synsfeltet uden at være advaret først.
Som nu for eksempel i vores kantine. Der sidder to mænd, der hver for sig fremviser et imponerende behåret møntindkast hver dag til middag. Jeg ved godt at 2 x kratkløft sidder der og jeg ved godt, at alle mænd af den størrelse ser sådan ud bagtil i bukserne.
Jeg vil bare gerne forblive i illusionen om at det ikke er noget, jeg behøver at tage stilling til.
De KUNNE da godt have en lille advarselspil over hovedet, så jeg ikke får et pjosk og er ved at tabe bakken over at jeg heller ikke slap for synet denne gang. Der ligger jeg så mentalt og roder rundt mellem salaten og serveringsbakke, mens jeg jamrer "my eyes, my eyes". Ofte tyr jeg til tunnelsyn, hvor jeg ser målet for min bakke-gang og intet andet.
Der er bare grænser for hvor tæt jeg vil på fremmede mennesker... (Kan ikke forstå at de to mænd ikke kan mærke at det blæser i de der hår)
mandag den 18. februar 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Ja. Jeg burde have gættet på at disse 2 mænd ville blive et emne på din blog en dag. Jeg har også med væmmelse forsøgt at få frokosten ned med den udsigt.
Faktisk var der en - i den grad "erotisk buttet" - pige på ca. 18-20 år som også havde et frikadelle-bælte samt møntindkast af dimensioner i selvsamme kantinen sidste sommer. Det syn var også så ufatteligt at det var svært at genfinde sin appetit.
Vi sad faktisk en dag og gejlede hinanden op til hvem der turde smide en 10'er i. Usmageligt - jeg ved det godt!
Send en kommentar