I aftes var jeg med til at eksaminere nogle fysiurgiske massører.  

'Massører?', tænker i nok. 'Er det ikke bare sådan nogle midaldrende kvinder, der skal realisere sig selv?'.  Blandt de 6 kommende massører i aftes var der en punker, en husmor, en muay thai-bokser fra Herning og så var der islændingen...

Islændingen mødte op med hår, der var længere end mit, og en krystal i en kæde om halsen. Han talte ikke så godt dansk og fik på sit norrøne sagt at det var svært at massere min ryg, fordi jeg er så kompakt. Kompakt?! 

Hehe... Jeg ved godt, at jeg nogle dage føler mig som my little pony i barbiesko, men det er sjældent at høre det sagt så direkte. Jeg kunne ikke lade være med at grine, for det er jo i bund og grund det, man er, når muskelspændingerne ikke længere er myoser, men bare har indtaget hele ryggen.  Så der lå jeg med olie, hovedet i hullet og grinede kompakt mens jeg forsøgte at lade være med at tænke på pålæg i vacuumpakninger. 

-Du har mange spændende ting (spændinger?) hernede, siger islændingen så, mens han har en hånd placeret allernederst på min ryg og der måtte jeg altså bide i briksen for ikke at vrinske alt for ukontrollabelt. Det havde ikke været professionelt. Ved Thor...