Det er altså underligt at blive kaldt 'dame'. Selvom jeg netop har rundet de 36, så studser jeg over det, hver gang jeg hører mig selv omtalt som voksen ... og dameagtig.
Her kommer man gående i sin korte nederdel og med løst hår og skal spørge asfaltmændene i kedeldragt om råd til at gøre rent efter ualmindeligt træls postbud, der har lagt asfaltmærker op i hver eneste indkørsel.
Og hvad siger den store asfaltmand til sin formand? 'Bjarne, damen her vil godt lige spørge om noget'.
Damen?! Hvordan skal det lige forstås? Er det som i 'Kan du så give damen pengene, lille Ida' (den hørte jeg allerede da jeg var kassedame for 20 år siden. Der betyder 'dame' bare 'hende bag disken' og er fuldstændigt aldersløst) eller er det som 'hun er over den alder hvor hun er ung'?
Hva?!
Jeg stod ved siden af nogle alvorligt brede mænd i kedeldragt, der lugtede af sved og grinede mere hø-hø-svedent da jeg kom gående, så jeg følte mig meget ungdommelig og lækker, men der kan man bare se.
Der kommer vel en dag, hvor det ikke er nok at have løst hår, når man gerne vil slippe for at blive kaldt 'damen'.
Der kommer vel en dag, hvor det ikke er nok at have løst hår, når man gerne vil slippe for at blive kaldt 'damen'.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar