mandag den 19. maj 2008

Lene og monopolet

Jeg har et dilemma. 
I fredags havde vi indbrud og fik stjålet et møbel, som betød meget for mig.
 
I aftes fik vi besøg af et vidne, som ikke bare kunne fortælle, hvilken bil forbryderspasserne kørte i, men som også var meget klar over, at han løb en risiko ved at fortælle, at han også ved, hvem de to mænd var.  Og det kan jeg godt forstå. 

Det var en bestillingsopgave, udført af nogle meget grimme gutter i en af de mest kriminelle grupperinger i Århus' historie. De har nogle bagmænd, som ikke får mig til at ryste mindre i bukserne, men de er dog lidt klogere end dem, der bliver sendt i byen. (Bær over med mit valg af kilde)
Jeg fik at vide, at jeg ikke ønskede at møde dem. Nogensinde.

Både vores ven fra i aftes og politiet siger, at de er så garvede udi villatyverier, at de venter på at forsikringspengene bliver udbetalt og så kigger de lige forbi igen. 

Dilemmaet er nu: Når forsikringen udbetaler pengene, skal vi så anskaffe os en ny stol magen til, fordi det er den vi vil have - og leve med risikoen for, at den også bliver hentet? Det indebærer utrygheden i, aldrig at vide, hvad vi kommer hjem til.

Eller skal vi afgøre, at det ikke kan lade sig gøre at have dansk design i den klasse i vores hjem og samtidig være tryg? På den måde har de ligesom bare vundet... 

Når der bliver regnet sammen, så er værdien i at have et trygt hjem nok alligevel højere end en designerstol kan leve op til. Men... hvor meget er det værd, at dumme forbrydere skal bestemme møblementet?
Hvad siger monopolet?

5 kommentarer:

lille t sagde ...

Med mindre det er en mulighed at sætte strøm til ydersiden af jeres hus - så ville jeg ikke turde anskaffe mig noget der hidkalder deres opmærksomhed så længe jeres kommende familie-medlem ikke er større end tobak for en skilling... Jeg VILLE gerne sidde her og banke i bordet og råbe at de skal FANME bare ikke have indflydelse på hvordan vi vælger at leve vores liv... Men tænk på hvad de ku gøre ved sådan en bette størrelse hvis den kom i vejen for dem... Vent til han er voksen, så kan han skræmme dem væk, og chancen for at han bruger stolen som yndlings chew-toy er også væsentligt mindre :o)

Lene sagde ...

Sådan tænker et hundemenneske. Jeg kender overvejelsen næsten ordret :) Det værste i hele verden ville være, at Oakley ville komme til skade.
Men der er stadig en indædt irritation over at dumme mennesker skal have lov til at bestemme over mig...

lille t sagde ...

Køb stolen, sæt den i forhaven(eller hvor den ellers vil være udenfor små poters rækkevidde), sæt strøm til og vent... I ville gøre verden en tjeneste ved svitse de røvhuller - og så er der gratis bandit-steg til den lille :)

Mikkel F sagde ...

Jeg kan se muligheder i de der ideer Tina....! Jeg smutter lige i Harald Nyborg og ser om de har Corona-stol-til-elefant-stødhegns-interface. Gad vide hvordan læder hånterer 10.000 volt ?

lille t sagde ...

Mmm... Ka godt ske I lige ska teste det på noget der ikke koster kr. 30.000,00 først :)