fredag den 16. maj 2008

&#!§$€(!!!)*!!

Vi har haft indbrud.
Min højtelskede Coronastol er stjålet, et vindue brudt op - og formentlig har de nosseløse nassende røvbananer holdt øje med mig, da jeg kørte væk.  

Vores gode genbo, som er tyrker, siger at det garanteret ikke var udlændinge, for de har ikke forstand på dansk møbelkunst og desuden var det en rød Corolla, de kørte mit yndlingsmøbel væk i, ikke en BMW. (God nabo med humor). Alligevel er jeg ikke fremmed for at afstraffe efter Sharia-lovgivningen eller det der er værre. Hvis der er noget, der er værre. 

Hvor lidt selvrespekt og liv kan man have, når man om formiddagen bryder ind og stjæler ting, der betyder noget for andre mennesker. Bestillingsarbejde, siger i nok. Ganske givet og helt sikkert er det da det, for der er ikke taget andet og de har vidst hvordan de skulle komme ind, men det ændrer ikke på, at jeg er fandens ked af det og mangler MIN stol og trygheden i at forlade huset. 

Tøsedrenge. Sådan nogle forbandede pjok.  

3 kommentarer:

Andreas Klinke Johannsen sagde ...

Fucking wankers, de tyveknægte. Det trøster mig lidt, at jeg ved, at de vil blive banket til plukfisk, hvis du finder dem...

Hvis du nu havde den hund, var de aldrig sluppet af med det.

Mikkel F sagde ...

Og deter så liiiige nu vi overvejer at bytte den kommende jagthund til et frådende lænkehunde monster med appetit på banditter i corolla'er. Sammenholdt med en voldgrav, el-hegn, lure-miner og skvatfælder er jeg ret sikker på at resten af vores indbo er i fred.

Lene sagde ...

... jeg synes, der er rigtigt mange røde biler på vejene i disse dage. Og jeg nidstirrer enhver bil, der formaster sig til at køre langsomt forbi huset, for tænk nu, hvis det er dem.