Jeg klager naturligvis, fordi jeg ikke gider smide lige så mange tomme momspenge afsted efter postvæsenet som varen har kostet. Efter 35 minutters ventetid i en telefon får jeg at vide, at jeg skal skrive en mail for at få pengene tilbage. Klart nok, at de skal have den slags på skrift, så det gør jeg da gerne.
Og så sætter jeg mig til at vente tålmodigt. Og vente utålmodigt. Og vente mens jeg læser blogs om Post Danmark. Derefter skriver jeg en rykker.
5 uger efter får jeg svar fra toldcentret (Næ! I kan spejde langt efter det store t i toldcenter. Det har de mistet retten til), men kun på min rykker. De var kommet lidt bagud med henvendelserne, så jeg kunne forvente, at min sag ville blive behandlet inden for de næste 3-4 uger.
Den kvikke læser vil have regnet ud, at det har taget de røde toldere over 3 måneder at få sendt en check, og det er, hvis jeg er meget rimelig med lommeregneren.
5 uger senere får jeg et brev om, at jeg får 121 kroner tilbage. Checken vil følge snarest. Den kom dagen efter i en konvolut fra Danske Bank.
Og 3 dage efter kommer der endnu en konvolut fra Danske Bank med endnu en check på 121 kroner.
Hvis jeg står ved kassen i Føtex og damen giver for meget tilbage, så kan jeg godt finde på at gøre opmærksom på det, hvis jeg opdager det. Det går ud over hende selv når hun afregner. Hvis en fuld bar-kunde tager fejl af sedlerne, så snyder jeg ham aldrig - men jeg indløser begge checks uden at blinke.
For jeg er ikke enig med TDC, når de siger, at 'ventetiden er gratis' og jeg er ganske sikker på at Tante Skadefryd (nabo til Tante Nemesis) har en finger med i spillet her.
Hvis de opdager fejlen, sender jeg dem et svar, når de har skrevet to gange og siger, at det tager lidt længere tid inden jeg kan tage mig af det.
121 kroner...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar