Hjemkomst

... Jeg stavrede ind ad hoveddøren her på matriklen i aftes klokken 20-ish. Med en festinvitation i tankerne, to dages bilkørsel bag mig... og flimrende øjne. Og det var ikke engang mig, der havde kørt.

Jeg har stadig nogle dages ferie tilbage og kan allerede nu fornemme, at de kommer til at forsvinde alt for hurtigt. Feriedage går altid hurtigere end almindelige slavedage.

De sidste par uger har bestået af:

• Overnatninger i 5 forskellige senge
• Total mangel på havregryn, dyner og danskere indtil Sydtyskland på vej hjem
• Østrisk enke med et meget nært forhold til overdoser af duftspray.
• Excentrisk italiensk vært med Mozarthår og gentlemanmanerer. Desværre også med to hunde i bur
• Wienerschnitzel to dage i træk. Det bliver årets sidste.
• Fantastiske italienske råvarer - jeg har lavet vinder-svampesovsen, Mor!
• To gode bøger: Harry Potter (and the deathly Hallows) og Guillous Madame Terror.
• Nattesøvn
• Godt selskab
• Passagersædet hele vejen. Arbejdsfordeling.
• Sprog. Jeg blev mindet om, hvor meget jeg elsker at være udenlands og udenlandsk. Italiensk er smukt og logisk.
• Sjove navne og skilte og sangrepertoire til hele hjemturen
• afslapning, ro... intet arbejde og ingen nyheder. Sætter meget i relief af være tvunget til at koncentrere sig om det der virkelig er vigtigt (mig, mig, mig, mig... og Mikkel)
• Gode oplevelser som resultat af totalt chancerytteri og fravær af planlægning
• Det grimmeste sted i Italien (Livornos industrikvarter i tordenmørke. Ludere i mobilhomes på hovedvejen)
• Den smukkeste rute i Europa (Turen gennem Sankt Bernhard-passet i Schweiz. Storslået postkort-landskab hvor man hvert øjeblik venter at se Heidi komme løbende ned over engen)

og meget meget mere... Hvordan har virkeligheden været mens jeg har været væk?