Så holder man der for rødt og kommer til at se på trafikken omkring sig. Biler, der kører lige præcis så hurtigt at ingen overhaler, skifter vognbane, tager trækket i svinget med.
De mennesker, der sidder bag rattet er sikkert - ligesom jeg var for lidt siden - optaget af asfalten, der forsvinder under synsfeltet og det mål, som skal nås. Farten, stemmerne i anlægget og tankerne, hvor en gammel bemærkning kører rundt sammen med alt det, turen fører frem til. Eller væk fra.
Her kører nogens søn forbi i største hastværk for at imponere. Nogens mor har næsten alle tankerne på noget andet. Nogens chef. Nogens kæreste. Nogens fremtid... centimeter fra at være alt andet end usårlig. Bevidstløst i hver sin højfarts-kapsel.
Nogens liv.
Og lyset skifter og man er midt i det. Nogens liv.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar