Forbandet klog

Er der plads til de kloge børn i det almindelige skolesystem? Jeg så DR2 temaudsendelse om højt intelligente børn og eliteskoler. Jeg sidder stadig tilbage med en blandet fornemmelse:

Jeg er helt med på, at de gode elever, intelligente børn og unge med særlige forudsætninger, i meget høj grad er blevet overset i skolesystemet og dermed også er blevet misforstået. Udsendelsen viste meget klart, at hyperkloge børn ikke trives i skolen og af og til bliver stemplet som asociale. Jeg mener, at fokus på de svage elever helt har overskygget det egentlige formål med skolen, som må være at give ethvert menneske mulighed for at udfolde sin intelligens og bruge den bedst muligt.
Ideen om at udvide specialklasse-begrebet til at dække ikke bare de bogligt udfordrede men også de under-udfordrede får mig til at klappe til mine hænder gløder. Selvfølgelig fordi jeg stadig for mit indre øre kan høre min lærer sige "Du må ikke læse foran. Du skal følges med de andre". Jeg er ikke hyperintelligent som de unge i udsendelsen, men ... jeg har fornemmelsen af, at nogle ting ville have set anderledes ud, hvis ikke min skolegang var præget af guitarspillende normalitetsundervisning og hvis ikke min kedsomhed var blevet tolereret og nogle gange ligefrem ønsket. Min tysklærer i gymnasiet lurede mig og udfordrede mig (.. og svor at dumpe mig, hvis ikke min intelligens mødte frem til hver eneste time. Det hjalp).

På den anden side efterlod udsendelsen mig med et par fægtende arme og "HEY, HOV! Sådan er det jo ikke, det hænger sammen". Det var, da elitegymnasiet blev præsenteret og alle de unge poder blev trænet til at ønske at nå rigtigt langt i karrierelivet og blive ledere.

En høj intelligens bringer dig langt, hvis den bliver brugt rigtigt. En høj intelligens kan skaffe dig en god stilling, en fed hyre og en imponerende karriere. Men den gør dig ikke til en god personaleleder. Måske en god virksomhedsleder, men man skal laaaaangt op ad den hierarkiske stige i firmaer for at kunne koncentrere sig om den rene virksomhedsledelse. Personaleledelsen, empatien, evnen til at motivere og til at få mennesker til at performe, så afdelingens mål nås, går bestemt ikke altid hånd i hånd med høj matematisk intelligens. Ikke som en selvfølge.

Jeg har mødt for mange ledere, der har pladen fuld af psykopattræk. Selv uden at være top-intelligente. Gys og gru, hvis de træk også fik bedre vækst-betingelser på school of the gifted.

Heldigvis afslørede programmet også at holdpræstation, øjenkontakt, smalltalk og lignende menneskelige grundfærdigheder var på skoleskemaet.
Det er der, de hyperkloges behov for specialundervisning viser sig. Især fordi de sjældent har følt en social samhørighed med dem, de gik i klasse med i folkeskolen på grund af forskellene i intelligens - og dermed også i humor.
Hvilket klart forklarer, hvorfor folk sjældent griner af mine jokes. (Det sidste var for sjov! ironi!Heh...)