Stemmerne i mit hoved

Oppe i mit hoved bor der en bestyrelse. Bestyrelsen holder helst møde for lukkede døre og kun sjældent slipper der lyd ud. Når det sker, har det som regel en af to følger: Enten står formanden stolt og med fremskudt bryst ved bestyrelsens beslutning mens han indvendigt ryster i buksen eller også kaster resten af bestyrelsen sig over det medlem, som glemte at lukke døren og trykke på mute inden der blev råbt en kommentar. Det er skandale-tidspunktet og det eneste tidspunkt, hvor der er helt stille i mødelokalet, mens alle spejder ud af vinduerne og lytter for at finde ud af om der var nogen, der hørte noget.

Der er salgschefen, der afgjort mener at nyt tøj, udstyr og hurtige beslutninger er vejen frem. Køb, sælg, bare det sker nu. Han tager en masse chancer og er temmeligt modig. Har ofte meget svært ved at holde mødedisciplinen og blinker tit til sekretæren.

Der er bogholderen, der bekymret kigger ned over halvbrillen på tallene. Det er en hun-bogholder, så der bliver ført regnskab med alt. Hvem der sagde hvad, hvornår og hvorfor. Det er fyldige bøger, hun holder rede på og det er ikke altid at hun gennem halvbrillerne ser, hvad der i virkeligheden foregår omkring hende, men hun kan ikke lide salgschefen.

Der er HR-damen, som gerne vil have at alle skal have det godt. Idyl og samarbejde er det bedste. Helst med en masse knus og smil samtidig. Hun sidder af og til lidt uroligt på stolen for i bestyrelsen kan bølgerne godt gå meget højt af og til og det er bare tit for meget for HR-damen, når alle taler i munden på hinanden. Derfor finder vi hende nogle gange krummet sammen nede under stolen.

Der er produktchefen. Kvinde. Nidkær, fremadstormende. Råber tit på udvikling istedet for afvikling og tidernes forfald. Udvikling, Udvikling, UDVIKLING. Bander tit efter telefonsamtaler med leverandørerne.

Økonomichefen. Return on investment er nøgleord som hun har lært på et kursus. Burde arbejde mere sammen med bogholderen, men er også temmeligt meget mere fremstormende og hoster tit bekymret, når salgschefen hvirvler støv op omkring bogholderen. Holder sig til overblikket, fremtiden og mest af alt bundlinien. Derfor bestrider økonomidamen en central post i bestyrelsen.

Ledelsesassistenter, personlige assistenter, den personlige træner, kostvejlederen, kokken, trainees, der alle sammen skal høres samtidig og rådgiver i en kakofoni af råd, programmer, visioner og det sidste nye fra managementscenen. De vifter med håndbøger og lykkebringende cremer og dameblade og boligkataloger og vil bare gøre karriere med lynets hast. De fylder ofte stolene ved mødebordet og tit også vindueskarmene. Andre gange er der mere tomt omkring mødebordet. Ofte omkring den tid, hvor der skal træffes beslutninger. Der sidder salgschefen og blinker til sekretærkorpset og puster sig op og vifter med nøglerne til en fremtid, der skinner som lakeringen på en rigtigt rigtigt dyr bil.

Formanden har det med at falde i søvn. Han kender den sædvanlige monotoni i virvaret af stemmer og overvejer ofte, sekundet før han blunder, om han skulle gå på pension. Problemet er at det er svært at rekruttere en ny formand fra den nuværende bestyrelse. Økonomichefen, måske? Det kunne også være et wildcard som fx hende den unge, engagerede konsulent der fremlagde en businesscase i sidste uge. Der skete der noget... Men der er jo så mange konsulenter, der kommer og går og fremlægger og taler engelsk. Og så blunder formanden mens sekretærerne trommer hårdt i bordet med deres spidsede blyanter.