Som i NU nu. Hvis jeg synes at jeg har brug for chokolade, så kan jeg ikke ryste det af mig og det der med at substituere med frugt er også bare en lappeløsning, hvor plasteret ikke rigtigt vil dække. Behovsudsættelse er blevet revet ud af min ordbog. Det er en færdighed, jeg aldrig rigtigt har lært. Det går som regel over, hvis man låser mig inde længe nok, men...
Jeg vil gerne ha Boogie. NU.Boogie er en 3-årig dalmatiner. En atypisk dalmatiner, for den vælger sine mennesker med omhu, den er rolig og den har valgt os. Og så står den ude på dyreinternatet i et bur og venter.
I dette øjeblik er jeg villig til at blæse på ejerforeningsvedtægterne, der forbyder alle dyr (det ved vores edderkopper ikke noget om), på min mening om hunde i lejlighed og på udsigten til regnvejrsgåture med hund inkl. shit that happens.
Jeg ved godt, at der garanteret er andre hunde, der også er søde, når vi engang får bedre plads, men fornuft preller af og ryger samme sted hen som behovsudsættelsen.
Mit hjerte er forstuvet. Jeg har pletter for øjnene.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar