torsdag den 24. januar 2008

Ud og lege i sneen...

Jeg sidder her og kigger på min pakkede taske. Og har en fornemmelse af at jeg har glemt noget, for det er aldrig før lykkedes at pakke til selv den korteste weekend udelukkende i den taske... Godtnok er jeg til at overskue, sådan hvad størrelse angår, så det er mit tøj også, men der er altså både skibukser og hjelm i den taske. 
Håber jeg.

Jeg falder ikke for det... Jeg tager ikke en festkjole, et par ekstra jeans og hele medicinskabet med for en sikkerheds skyld, for så griner drengene af mig og jeg bliver nødt til at få dem til at æde hånlatteren ved at (forsøge at) imponere dem. Sidst jeg gjorde det forsøg, endte jeg med at hænge i den albue, en voksen havde fat i mens der blev læst og påskrevet om dyden at kende sine grænser og det tåbelige i dumdristigt vovemod. 

Hvis jeg har glemt noget, vil det afsløre sig på billederne ude til højre på denne side - jeg blogger ikke igen før tidligst når uge 5 er ved at blive lagt i æsken,  men der vil være billeder, vil der... 

Ingen kommentarer: