YL 52432

Jeg talte med en person idag (igen) og igen slog det mig, hvor meget substans hun rummer og at det er det, der gør, at man får lyst til at vide mere om hende. Måske også fordi det virker helt oprigtigt, når hun spørger til andre. Som om hun både hører efter og har en holdning til det hun hører.

Ikke ligesom dem, der som standardåbning spørger "hvordan går det så?" eller "hvordan har du det", for derefter at gå videre til det, de i virkeligheden har på tapetet uden at vente på svaret. Med god samvittighed efter at have brugt et værktøj, de har fået med hjem fra et eller andet kursus. 

Måske er det fordi jeg har en fornemmelse af, at hendes holdning ofte har både kanter og venlighed, at jeg synes hun er et udpræget positivt bekendtskab. Jeg bryder mig ikke meget om at være i selskab med dem, der partout er imod det de hører, fordi de mener at det vidner om karakter at turde konfrontere og være anderledes, eller dem, der labber alt behagesygt og kritikløst i sig, for enten ikke at blive afsløret for at være uvidende eller fordi de ikke tør stå ved deres egne holdninger - eller ikke gider at engagere sig. 

Måske er det fordi hun har et pænt navn, som jeg kan huske. Det står i hvertfald noteret i listen over gode mennesker. Jeg har skiftet bogen med bilnumre ud.