onsdag den 20. februar 2008

At komme forbi dragen. Part II

"Hos lægerne", lyder det anklagende.
"Det er Lene Jeppesen"
*suk* "Nå"  *et suk mere*"

"Hvornår er det at lægerne har telefontid?", spørger jeg og bliver næsten skyllet ud af røret af flere vrede suk.
"Det har de indtil klokken 9",  og jeg vender mig om og kigger efter den snerren, jeg kan høre i det fjerne. Et kig på uret afslører at klokken er 9.03. 
"Så er jeg lige præcis for sent på den", konstaterer jeg uforvarent og ved godt at meget tæt på at blive bidt i øret på den lede måde.
"JA! Nu har lægerne jo PATIENTER. Som SIDDER OG VENTER. I VENTESALEN". Den fjerne snerren har på mystisk vis blandet sig med lægesekretærens dobbeltsuk, der lyder som om hun er ved at vende vrangen ud på luftvejene eller som når en DAF lukker luft ud mens den holder for rødt.  

".... kunne du se om lægerne har en tid torsdag eller fredag?" forsøger jeg spagt mens jeg bekæmper min trang til at sige undskyldundskyld og jeg har ikke afsluttet sætningen før jeg bliver tordnet væk af "viharingenledigetideroverhovedet! Men hvis det VIRKELIG er vigtigt så kan du komme på torsdag mellem 10 og 11 i åben konsultation... ja. Det kan du jo prøøøve". 

Nu raller damen og jeg tænker at jeg hellere må pakke mig inden hun får brug for en læge selv.

Ingen kommentarer: