torsdag den 14. februar 2008

Don't get me started

Uroligheder i Gellerup i nat
Århus: Århus Brandvæsen, politi og en bybus blev ramt, da unge onsdag aften gik til angreb på Edwin Rahrsvej i Gellerup ved Århus. Politiet indkaldte ekstra mandskab.

Et indvandrerhus i København, uroligheder på Nørrebro, vi afventer fredagsbønnen for at få at vide om der bliver fornyet Muhammed-tegning-ballade.

Min kollega blev helt umotiveret slået ned ud for Train da han var på vej hjem sammen med en pige. Desværre af en 2. g'er. Jeg siger desværre, for det er jo ikke fordi jeg synes at Dansk Fjolseparti behøver den slags hjælp.

Spørger man mig, så er det altså på tide at indse, at man ikke kan vende den anden kristne kind til og hele tiden tænke i blødsødne demokratiske baner, når man ønsker en integration. Det er enten eller... enten gælder de demokratiske regler for alle og vi styrer efter de kulturelle og juridiske normer, der hersker her i landet. Eller også styrer vi ikke.
Det er som om at der bliver lavet ballade, fordi man - med Clintons ord - kan.

Jeg ved godt, at der er forskel på muslimer og islamister, men hvor skal man være varsom med at gradbøje en religion, hvis tro også er politik. Her i landet skelnes der. Der er religionsfrihed - men hvem i alle højere magters navn mener at det hjælper på integrationen at tilbyde indvandrerne deres eget hus, at tillade "lidt" Sharialovgivning og at bygge moskeer fordi vi skal være mod vores næste som vi ønsker han skal være mod os.

Islam er en krigsreligion, der styrer efter en ufortolket Koran. Ordet for løgn og fortolkning er det samme, så det, islamisternes handlinger er styret af, er meget gamle regelsæt der minder om tiden hvor også de kristne var korsfarere. Muslimernes bog har ikke udviklet sig så langt som til nytestamentlige bud, og slet slet ikke så meget som demokratiet. Religionen ER deres lov og orden. Så det demokratiske opråb om at opføre sig ordentligt, møder bare uforstående skuldertræk.
For de tror jo, at det er det de gør.

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hvor er det dog tragisk og fuldstændigt urimeligt at en gruppe mennesker ikke kan opfører sig ordenligt. Og hvorfor skal det gå ud over bybusser og brandfolk. Jeg fatter åbenbart INTET.

Har lige læst at der igen torsdag aften er ballade i Gellerup.

F... der er nogen der trænger til en ...fuld

Lene sagde ...

Well.. nu siger de unge mennesker så at de gerne ville have noget opmærksomhed, men at "det vist nok er løbet løbsk".