fredag den 28. marts 2008

Om patter og dumhed

Paradise Hotel.
Den nye svagbørnskoloni, hvor blonde, dumme hormoner og bløddele i badetøj er placeret som forsøgsdyr af producere. Ungdom, kombineret med meget lidt tøj og rigtigt meget sprut, sælger godt.
Produktet bliver broadcastet til alle de danskere, som ikke kan få sig selv til at se rigtigt slam-fjernsyn eller porno mens kæresten ser på.

Jeg har kun set en episode af serien og jeg er allerede forbi det punkt, hvor jeg synes at Susan er vammel. Jeg er derimod slet ikke færdig med at være hønserøv over, at hun bruger silikone og sex på den måde.
Det er ikke for meget. Det er tværtimod alt for let.

Blondinelegen, som mange piger garanteret kender fra deres pureste ungdom og som helt sikkert virker stærkt tiltrækkende på mænd i alle aldre - især efter en posefuld bajere-, er taget helt ud til den yderste grænse i det der ø-program: Dumhed er dragende. Og frastødende.

-De kan jo ikke selv overskue alle intrigerne og spillet mens de er dernede, siger I nok. Det ser de først når de kommer hjem og ser, hvad producerne har klippet sammen.
Og?
Et hurtigt blik på de tidligere sæsoner og de andre deltagere burde afsløre et og andet. Gad vist om deres mødre er stolte?

Det kan godt være at deltagerne er under lavmålet, men de seere, der svælger i lortet kan ikke være meget bedre.
Hvor er min blodtryksmedicin og hvornår kommer der "De unge mødre"?

Ingen kommentarer: