Mææhæææ

Jeg ringede til kæresten idag og fortalte at jeg havde en overraskelse til ham når han kom hjem. Noget til huset og til ham.

Så flippede han helt ud i at jeg var verdens bedste men ondeste kæreste, for overraskelser er fede, bare man ikke skal holdes i spænding for længe.

-Vent, siger jeg. Den siger noget. Jeg skal lige holde røret ned til den... og tingen sagde måske en lille lyd der lød som et får der bræger med rødt græs i munden. Måske var det bare mig.

Senere skrev jeg så et lille mææh til ham på messenger. Bare for at få forventningens glæde op hvor den hører til igen.

Jeg kommer snart hjem, skriver han så. Jeg er lidt spændt...

Så skrev jeg endnu et vildledende hint. Og tænkte at jeg hellere måtte afsløre hvad det var. Jeg skrev:

Jeg har besluttet at forlænge mit abonnement på Kristeligt Dagblad. Og skrive dig på som abonnent også. Så er vi fælles om alt det vigtigste nu. Du bliver glad for det i længden.

Der var godt nok stille længe, inden skærmen skrev "Suk. Kirkeligt Dagblad har skiftet navn til Reaktionær.dk. Nu glæder jeg mig ikke mere"

Hæh.

Hvor svært kan det være at gætte hvad det er der siger MÆH! når man selv har ønsket sig det og peget på pladsen på væggen, hvor det lige passer perfekt?

(Michael Kvium, Lunch II)