Jeg søger brugbare, snappy comebacks til det, jeg troede vi havde afskaffet at sige. Vildtfremmed mand og hans kone spurgte ind over hegnet i går: 'Er det sådan, at I har fået hund for at se, om I også skal have barn?', ledsaget af jovialt, skævt grin.
Hvorfor er det først bagefter, man kommer i tanke om alt det smarte, man kunne have sagt?
Mine vakse svar lader vente på sig denne gang, men jeg ville også bare sådan ønske, at verden lige gad rette sig op igen. Det klæder den ikke at vælte et par grader hele tiden og det er ret svært at tænke lige, når det skal være på den måde. Åbenbart er det en bivirkning af at sove i intervaller på stuegulvet, mens man savner sin seng, sin kæreste og en rygsøjle uden gulv-knæk.
Hvad siger man?
-'Det er faktisk vores barn. Vi har en unaturligt kraftig hårvækst i vores familie'
-'Sku' du spør' fra no'en?' (Iført snoet tørklæde om hovedet og Kirsten Siggård-dans)
-'Vi kan ikke få børn. Det er et stort traume, som du lige har rippet op i. Her er regningen på 12 ekstra psykologtimer.' (Jeg frygter selv at komme med sådan en ufølsom bemærkning en dag)
- 'Vores nabo har opbrugt kvoten'
2 kommentarer:
"Vi vil ikke risikere at avle nogen, der er ligeså stupide som jer."
"Verden ville have være sparet for meget, hvis I havde valgt at teste jeres forældreevner på en hund først."
"VI kan aftale, at vi - den dag, vi synes, at vores familieplanlægning rager jer - lige giver et kald."
Hvis ikke det virker, så grib til vold. En undervurderet konfliktløser.
"Jeg vil hellere ha' en hund" ville nok være mit u-snappy comeback... Fordi - jamen det vil jeg bare hellere! Især hvis det er en lille lækkermås som Oakley, det behøver man vil ikke forklare nærmere så :o)
Send en kommentar