Efter en time var jeg så tæt knyttet til det lille pus, at tanken om at miste den, er forfærdelig.
Den trak vejret og sov helt tæt op ad mig resten af vejen hjem.
Det er stadig en hund og jeg er ikke dens mor. Men det er den bedste, dygtigste, smukkeste hvalp i hele verden.
Og den er min.
Dag to uheldsstatus: Plante lettere skadet, ingen tis indendørs. Dygtiiiiig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar