torsdag den 30. oktober 2008

liiiiidt blond i spidserne

Jeg tænkte, at jeg ville bruge parkeringshuset for en gangs skyld. Den lille bil har jo en revne i forruden og det ville være rart at komme nogenlunde tørskoet ind i afgangshallen. Jeg kendte desuden vejen, for jeg har jo set det skilt til p-huset i Billund en zillion gange, så ... retning mod p-hus.

Og så endte jeg alligevel på området for udlejningsbiler.
Der var fri indkørsel, den gule bom løftede sig høfligt ude foran Swiften og ind med os. Det tog kun en runde på pladsen før jeg fandt ud af, at der ikke var nogen indkørsel til p-hus og i øvrigt heller ingen vej ud uden lejebils-billet.
Fanget. Pinligt.
Dammit.

Overvejede at smutte ud, når næste bil tog den frie indkørsel. Konstaterede at bommen lukkede for hurtigt, selvom jeg skulle fare ud og snitte sideskørterne på den indkørende bil. Dammit.

Overvejede at lægge mig helt vildt tæt op af bagsmækken på den næste bil der kørte ud. Konstaterede, at bommen var for hurtigt nede.

Overvejede at kante bilen ind over alt for smalt græsstykke på James Bond-maner. Mindede mig selv om filmens verden kontra virkelighedens formaninger om at køre pænt (blev der sagt!)

4 runder senere. Forsøgt at trække billet ved fri indkørsel og fået beskeden 'ingen arme, ingen kager = ingen bil, ingen billet'. Alle muligheder vendt. Et stk pegefinger trykker på 'service'-knappen og et stk fornemmelse af at være meget blond.

Indrømmet. Og så snakker vi aldrig om det igen. VEL?

1 kommentar:

Linda sagde ...

Det ville jeg have givet PENGE for at se!