tirsdag den 30. december 2008

Det tager kun 5 minutter...

Der lå man så med et solidt greb om en løsrevet bærepose-hank, mens posen stod fint på asfalten ved siden af.  
Normalt ville man skynde sig at rejse sig op, hurtigt tjekke om der var nogen, der havde set styrtet og lade som om det slet ikke gjorde ondt.

Denne gang havde jeg en længere samtale med skyerne om det uretfærdige i at forstuve foden dagen før man har lov til at have gallakjole med tilhørende Paul Smiths på. Da den samtale ikke førte nogen steder hen snakkede vi om, at Faktas reklame altså ikke er noget de kan finde på at gøre i virkeligheden og slet ikke finde på at spænde ben for en kunde, der ellers aldrig handler i Fakta undtagen på dage, hvor der kun skal købes danskvand og cola og at de ihvertfald ikke burde falde for trælse tricks som at spænde ben for kunden med et pakkebånd. På parkeringspladsen. Og få hende til at falde ugraciøst, i slowmotion med et 'ååååh for hæææælved' udtalt i halvt tempo. Der findes mere elegante måder at holde på kunderne og der findes mere elegante måder at falde på end at vikle sig ind i hvidt pakkebånd og spænde ben for sig selv, rotere i halv piroutte, smække begge ben i luften og falde mens man sender pakkebåndet et skuffet blik. 

Der lå jeg med en løs hank i den ene hånd, asfalt i den anden og havde ondt i den fod, der hurtigt dunkede sig op til at ligne en oppustet plastikhandske med strittende tæer og hvislede mens jeg blev lidt længere. 

Her kan jeg så sidde og pønse på en plan for i morgen. 1 sko, 1 strømpe? 1 sko, hjemmesko? To hjemmesko og en bærer? Jeg kunne selvfølgelig også pakke mig selv ind i havehynder omviklet med gaffatape og rulle ind i det nye år...  

Ingen kommentarer: