Paranoia? mig?

Da jeg var i den spæde pubertet havde jeg det ikke særligt godt med at folk lagde alt for meget mærke til mig. Klart nok, for jeg havde grydehår og store hvide plastbriller (Jeg kan ikke forstå at det er moderne igen, really...). Mit ansigt er ikke særligt stort, så de der briller fyldte hele mit fjæs og fik mig til at ligne en bleg, forskrækket flue, fordi jeg også er temmeligt langsynet...

Jeg ved ikke hvorfor, men jeg fik tanken om, at der var nogen, der holdt øje med mig og havde opsat kamera på toiletterne derhjemme. Forfærdelig tanke, spørg bare de mænd, der har udnævnt badeværelset til deres sidste refugium i huset - tænk hvis det ikke var et refugium, men en scene?

Nu arbejder jeg et sted, hvor samarbejde mellem afdelingerne i København og Århus er meget vigtigt, så der er opsat virtual windows, også kendt som webcams, flere steder i kontormiljøet. Mig paranoid? Nej nej... det er bare for sjov at jeg ligner en ugle, der tjekker loftet, hver gang jeg er ude for at pudre næsen...