fredag den 3. juli 2009

Det må være varmen

3 timers kundemøde uden kaffe. (Det er alt for varmt til kaffe, mente værtinden). Da vi nåede tilbage til kontoret havde jeg ondt i hovedet og abstinenser. Jeg indrømmer, at jeg drak kaffe til frokosten og håber, jeg sagde noget klogt den sidste time. 

Intet vand på kontoret. Prøv lige at se voksne mænd stimle sammen om kaffemaskinen, som var det udlevering af gryn i en flygtningelejr. Og se artige kolleger, der ordentligt vasker hænder inden de går til bords, stå og vifte med fingre, der var sæbet ind inden den tomme vandhane grinede af dem. 

Vandmanglen skyldes, at vejarbejderne har hakket en vandledning over. De stod og kiggede på et lille springvand, mens de drak øl. 

Bil, der vælger at bakke i høj fart det meste af en kilometer. 

Naboens dreng spiser græs. 

'Lancere' bliver gentaget både 3 og 4 gange. Udtalt som 'lanciere'. Listen very carefully, I shall say this only once MORE! Lancere! 

Massage med trådløst tastatur blev opfundet idag. Især F er godt mod varmemyoser 

Jeg tænker stadig over, hvad jeg dog fik blameret mig med i lørdags. Seriøst. Kan man være flov over noget, man ikke ved hvad er?

1 kommentar:

Karen sagde ...

Jeg har overvejet at lave en lille kampagne om det med lancere/lanciere. Jeg får små røde knopper på benene hver gang, der er nogen, der siger lanciere.
Og jeg tror desværre ikke, at det er varmen. Det gør i hvert fald ingen forskel om det er sommer eller vinter på Handelshøjskolen, hvor jeg går...