lørdag den 19. september 2009

Kommunikation for søndags-astronauter

Langsomme søndage med dig selv kan meget let give en fornemmelse af at gå rundt i din egen hermetisk lukkede boble, hvor ingen ser og ingen hører dig.

Du kan altid sende en sms, men hvorhen? Et høfligt bip til en person, som alligevel ikke ser ind i boblen, for det menneske, du gerne ville lukke ind i din søndag er for stort, vigtigt og væsentligt til at en sms kan rumme ... alt det.
Du ved også, at alene det at skrive sms'en tager det halve af dagen og det kræver den anden halvdel at komme sig over et manglende svar. Eller et overfladisk svar, fordi alvoren gik tabt i telefonnettet.

Det er for tæt på og alligevel for akavet at ringe.

Du ved det. Det ender med at du ingenting gør ud over at sende telepatiske signaler. Du tjekker din facebook, skriver en status som er tilpas kæk til at ingen tror, at du lider af søndagsboble, men er et rigtigt overskudsmenneske, der ihvertfald ikke går rastløst rundt med kaffeånde og hjemmestrømper.

Du flirter med twitter, for af den vej at sende en føler ud i den verden, der må være derude. Et ping, ligesom det Nasa i årevis har sendt ud i universet i håb om, at der er intelligent liv på andre planeter.

Måske er det den rigtige, der modtager signalet, men ikke kan knække sprogkoden. Måske.

Måske er det bedre at vove sig ud af boblen og banke på. Med fare for at brænde op i atmosfæren, når døren bliver åbnet.

1 kommentar:

Uden Relevans sagde ...

Its better to burn out than to fade away! (Highlander)

Gå efter det.