onsdag den 23. september 2009

Så behøver jeg ikke lave en katte-håndarbejdsblog alligevel

Jeg har fået en pokal ligesom den man får, når man spiller lilleputfodbold og har været med i en venskabskamp. Dette her er bare en blogger-pokal, som bliver givet videre fra bloggere til værdigt trængende bloggere. Jeg er meget glad og beæret, ikke mindst fordi det er Linda, der har overrakt mig den.

Reglerne er, at man som modtager af denne 'awsome girl'-pokal skal skrive 10 ting om sig selv, som læserne ikke (alle sammen) ved, så.... værs'go. Og tak.

1: Jeg virker utroligt selvsikker og socialt fähig. Sådan føler jeg mig sjældent, fordi jeg bruger 90% af min kapacitet på at iagttage andre og vurdere om de kan lide mig.

2: Det betyder, at jeg som regel ved, hvordan alle andre har det, mens jeg bliver nødt til at se mig selv i spejlet for at finde ud af, hvordan jeg selv har det.

3: Jeg har aldrig brækket en knogle i kroppen, men har haft gips på armen efter et styrt alligevel. 14 dage til ingen verdens nytte. Til gengæld har jeg haft blå mærker nok til at gøre en smølf misundelig. Måske skulle man tage patent på sådan et blod-airbag-system?

4: Selvkritik. Mit mellemnavn.

5: Jeg går i kirke, har gået til taekwon-do, synger mens jeg børster tænder og elsker at se Formel 1

6: Jeg har haft mindst 2 chefer med mange psykopatiske træk

7: Jeg kom igennem mit studium uden at drikke kaffe. (Se, DET vidste jeg ikke engang selv. Det er bestemt også en fed løgn, men en god historie. Og jeg er fan af gode historier)

8: Jeg kan ikke tåle røg, røget mad eller spegede motiver. Tillid er svært. (Derfor arbejder jeg bedst sammen med ikkerygende, mandlige vegetar-kastrat-nørder)

9: Jeg er påståelig og skråsikker og jeg er ikke stolt af det. Det er et problem, når jeg burde formulere mig strategisk istedet for at være umiddelbar og åbenmundet. Se pkt. 4

10: Overvejer plastikkirurgi. Anni Fønsby er mit forbillede. (Naaaaah....)

Jeg skulle egentlig give denne pris videre til andre bloggere, som jeg synes er awsome, men... af flere grunde bøjer jeg reglerne, bryder kæden og overrækker prisen til Lille t, som ikke er blogger, men en kyndig kommentator - og en awsome girl - til at skrive sine ti punkter og række stafetten videre.

2 kommentarer:

lille t sagde ...

Iiiih jeg må jo slet ikke få den - men TAK :o)


10 små ting om mig... Hmmm...

Jeg:
1. Anser yoghurt for at være et sundt og nærende aftenmåltid.

2. Elsker elsker elsker mit job.

3. Er efternøler, og forstår stadig ikke, hvorfor jeg ikke altid kan få min vilje!

4. Spontantuder hvis en hund kommer noget til.

5. Skal ha' vand på tandbørsten to gange!... Vand-tandpasta-vand, alt andet er klamt!

6. Håber min mor lever for evigt.

7. Er mørkeræd - virkeligt!

8. Glæder mig sindssygt til at lære min venindes kommende barn alt, hvad der er værd at vide om livet :)

9. Tror selv på at jeg gennemfører 10-km løb på søndag...

10. Ville være fortabt uden mine venner!!

Der er flere jeg gerne ville tilegne en award - men de blogs jeg elsker at læse, har alle fået én. Så: Linda, Lene, Stine, Thomas og Infotainer - dobbelt op på awards til jer :)
Lene - du må gerne give awarden videre, hvis du kan komme på en :)

Uden Relevans sagde ...

Kom nu frisk på nummer ti!