ironic

Det er ikke mange dage siden brevet kom fra overlægen og som med alt andet i livet gælder den slags budskaber først fra den førstkommende mandag.
Fra i morgen skal jeg dermed forsøge at huske, at jeg har laktoseintolerans, som det så fornemt hedder, når man bliver stor og rund og ildelugtende af mælkeprodukter.

Da det først gælder fra i morgen, skulle søndagen da lige fejres, da Runa og hendes 'bare-der-er-kød-nok'-kæreste kiggede forbi med en ordentlig Othello-lagkage. Dobbelt op på flødeskum med laktose-creme. Ahm.

Hvor sindssygt er det lige, at det eneste, jeg har lyst til lige nu er et kæmpe glas nescafe, der er lavet på varm mælk, her hvor jeg går rundt med en mave på størrelse med en 8 måneds graviditet og ikke kan finde ud af om det er strækmærkerne eller mavesækken, der gør så himla nas?