tirsdag den 6. oktober 2009

Alle elsker Judith

Jeg har en kollega, der griner højt ligesom Fedtmule. Hoppende adamsæble and all.

Jeg har en anden kollega, der får sagt nogle ret sårende ting lige inden frokost, når han er utålmodig og sukkerkold.

Jeg har en tredie kollega, der er lækker-blond og topudvikler-chick og som uden at blinke (og uden at tage et gram på) åbner en cola med sukker som det første hun gør om morgenen.

Og så har jeg fået en ny kollega-skråstreg-husalf og hun er bare... fantastisk dejlig.
  • Ikke noget med at skrige 'SÅÅÅ der MAD!' med vægter-mine klokken 11.30 sharp, nej. Hun lister stille ned til mit bord og siger forsigtigt for ikke at skræmme, at der er frokost, hvis jeg skulle have lyst.
  • Hun køber lakrids til mig, fordi hun husker, at jeg godt kan lide det. Når jeg lægger an til at tage en lakrids til hver hånd, ryster hun smilende på hovedet af mig og rækker mig en yndig top-fyldt skål, som om jeg snart må lære, at hun sørger for mig. Garanteret tænker hun ord som 'pjattehoved' samtidig.
  • Hver gang, jeg har arbejdet i weekenden, tømmer jeg opvaskemaskinen og rydder op, så hun ikke skal komme på arbejde mandag morgen til sure kaffekopper og udvikler-tallerkener. Hver mandag morgen kommer hun og spørger, om det er mig, der har ryddet op, før hun skælder mig ud med en skælmsk mine og siger at jeg virkelig ikke behøver at gøre det. (Nej, jeg gør ej. Men det er netop derfor jeg gør det)
  • Hun har skiftet grimme tofarvede krus ud med nogle, som vi kan være bekendt at sætte på bordet til kundemøder
  • Hun vil gerne med til de biografarrangementer, jeg arrangerer, og hun smiler så sødt med sort troldehår og smilehuller som om hun er lige ved at boble over af glæde.
  • Hver morgen, vi møder på arbejde, er der tændt stearinlys, lavet blomsterdekorationer, kaffe og lækre små morgenmads-tableauer. På mit og super-udviklings-chicks bord er der også en lille blomst i vand.
  • Her til morgen kastede hun en blød pose med noget lilla i til mig med ordene: Den er til dig, hvis du vil have den og kan passe den. Det var en smaaart modeting, som hun havde købt til sig selv, sin datter og sin svigerdatter. Hun syntes, at jeg skulle have hendes.
Jeg kom til at tude af glæde.

Det er så dejligt her på mit arbejde. Endnu mere når Judith er her.

7 kommentarer:

Vestergaard sagde ...

I har virkelig fået jer en "kontormor" også! Hvor er det dejligt at mennesker som Judith og Kirsten findes :o)

Uden Relevans sagde ...

Stik mig en emailadresse så har du ansøgning og cv på bordet imorgen

hva mener du med at i ikke ansætter nu?

Thominous sagde ...

En top-lækker pige som er en god udvikler?! Den påstand er så meget ude på overdrevet, at jeg slet ikke kan tro på resten af indlægget ;-)

Lene sagde ...

@Vestergaard: Kirsten og Judith skal have julegave i år, ikke?

@Morfar: Du skriver bare - Vi ansætter, hvis du også elsker Judith (og kan noget med det vi laver). Faktisk køber vi også op, så sig til, hvis vi skal lave et friendly takeover af dit firma (og losse ham der din møgchef i løgene)

@Thominous: Jeg giver kaffe, så kan du komme og kigge. Would I lie to you? *Indsæt selv Eurythmics-dans*

Uden Relevans sagde ...

*leder desperat blog igennem for at finde kontakt email*

Jeg kan nåed med nåed :)om det så er det nåed i har brug for?

Lene sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
Uden Relevans sagde ...

Check! Husk at slette mailadressen fra kommentaren for ellers bliver den fundet af mailtrawlerrobotter og SÅ bliver du skamspammet.